3376 2020

Det er vigtigt med et tæt samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer, når udlejning til flygtninge drøftes og koordineres, så der sikres en holdbar fordeling, der også tager højde for beboersammensætningen. Det er afgørende, at der samtidig tages stilling til, hvordan flygtningene får tilstrækkelig støtte i deres nye tilværelse.

Partnerskabsaftale med KL
BL har taget kontakt til KL for sammen at udvikle en partnerskabsaftale for bosætning af flygtninge i kommunerne. Den kan anbefale nogle grundprincipper om, at drøftelserne i den enkelte kommune sker med boligorganisationerne under ét for at sikre en god koordination, at der sker en fordeling under hensyntagen til beboersammensætningen i de enkelte områder, at rammerne for den efterfølgende integrationsindsats klart aftales, og at der også tages hul på sigtelinjerne for den langsigtede udvikling, hvis flygtningestrømmen fortsætter.

Samtidig kan partnerskabsaftalen omfatte aftaleskabeloner, som konkret kan udfyldes i de enkelte kommuner.

Tidshorisonten for en mulig partnerskabsaftale kendes ikke præcist endnu.

Yderligere initiativer
Der kan forudses situationer, hvor der akut bliver behov for boligplacering af flygtninge, men hvor det simpelthen ikke er muligt at skaffe husly. Derfor undersøger vi sammen med ministeriet mulighederne for, at institutions- og erhvervsarealer og lignende, der ikke er boligareal, på en fleksibel måde kan bringes i spil med henblik på omdannelse til boliger til flygtninge.

Hvorvidt det bliver en mulighed, og om denne mulighed vil blive benyttet lokalt, vides ikke, men første skridt er at afdække mulighederne.

Med venlig hilsen
Bent Madsen / Birgitte Fæster

Bilag 1

Efter gældende regler kan der peges på følgende muligheder for udlejning til flygtningen:

1. Kommunen kan anvise flygtninge inden for den eksisterende lovbestemte/aftalte anvisningsret. Kommunen kan ikke anvise flygtninge til områder på regeringens ghettoliste eller områder omfattet af kombineret udlejning.
   
   Kommune og boligorganisation kan indgå aftale om yderligere anvisningsret til flygtninge. Begrænsningen i udsatte områder gælder også her.
   
   
2. Kommune og boligorganisation kan indgå aftale om fleksibel udlejning. Begrænsningen af udsatte områder gælder ikke her. Bemærk, at kommunen altid har garantiforpligtelse for boliger, der lejes ud til flygtninge, efter lovens § 62.
   
   
3. I områder med korte ventelister kan kommunen opfordre flygtningene til at lade sig skrive op på ventelisten. Også her har kommunen garantiforpligtelse efter § 62. Fremgangsmåden kræver ikke aftale, men hvis det foregår mere systematisk, bør det drøftes med kommunen. 
   
   
4. Efter lovens § 51, stk. 2, kan almene familieboliger lejes til kommunen eller regionsrådet til etablering af bofællesskaber for lejere med særlige sociale behov. Denne persongruppe omfatter flygtninge. Bestemmelsen kræver enighed mellem kommune og boligorganisation og forudsætter ikke ommærkning til bofællesskab.
   
   Udlejningen til kommunen medregnes ikke i den kommunale anvisningsret.
   
   Det kan også aftales med kommunen, at boligorganisationen udlejer almene familieboliger til bofællesskabet som sådan (dvs. en fælles kontrakt til flere lejere), jf. almenboliglovens § 51, stk. 3. Kommunen har så garantiforpligtelse.
   
   Begrænsningen i udsatte områder, jf. pkt. 1, gælder ikke for denne ordning.
    
5. Familieboliger kan ommærkes til familiebolig-bofællesskaber med mindst 3 bo-enheder med henblik på at kunne udleje de enkelte værelser i boligen til flygtninge, jf. almenboliglovens § 3, stk. 5 og 6, og § 51 a, stk. 1 og 2.
   
   Udlejningen medregnes ikke i den kommunale anvisningsret.
   
   Uanset at kommunen har hjemmel til at beslutte en ommærkning, kræver brugen af reglerne, at der indgås en aftale med boligorganisationen om ordningen – det skal aftales, hvordan og til hvem værelserne i boligen skal udlejes. Se nærmere i BL Informerer nr. 3915.
   
   Kommunen har garantiforpligtelse. Begrænsningen i udsatte områder, jf. pkt. 1, gælder ikke for denne ordning.