På finansloven for 2013 er der afsat en pulje på 15 mio. kr. til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boligorganisationer. En energihandlingsplan er en plan for, hvordan der kan opnås en energibesparelse i en almen afdeling.
BL Informerer nr.3013
Støtte til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger
På finansloven for 2013 er der afsat en pulje på 15 mio. kr. til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boligorganisationer. En energihandlingsplan er en plan for, hvordan der kan opnås en energibesparelse i en almen afdeling.
Det betyder, at boligorganisationerne i 2013 kan søge om støtte til udarbejdelse af energihandlingsplaner i en eller flere afdelinger.
Støtten udgør 50 pct. af udgiften til udarbejdelse af en handlingsplan, dog maks. 250.000 kr. pr. ansøgning.
Ansøgning sker elektronisk til det rådgivende firma Grontmij senest 1. oktober 2013. Forinden skal ansøgningen være behandlet på et afdelingsmøde i afdelingen.
Vi henviser nærmere til vedhæftede orienteringsbrev fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Birgitte Fæster