Udvikling af beboerdemokratiet er en løbende proces, og forandringerne kommer ikke af sig selv!
BL´s uddannelsesafdeling har udviklet en række redskaber, som kan hjælpe afdelingsbestyrelserne med at skabe debat og udvikling i afdelingerne. Redskaberne er lige til at gå til for en afdelingsbestyrelse. Det er hjælp til selvhjælp, og de forskellige redskaber kan benyttes uafhængigt af hinanden - alt efter ønsker og behov.
Afdelingsbestyrelsens værktøjskasse
Redskaberne er samlet i en "værktøjskasse" som indeholder:
- 3 debatspil med hver sit tema (afdelingsmødet, trivsel i afdelingen og beboerdemokrati)
- 25 handlekort med ideer til aktiviteter i afdelingen
- Diverse skabeloner og forslag til skrivelser
Yderligere information og pris
Afdelingsbestyrelsens værktøjskasse koster 425 kr. (inkl. moms).
Materialet findes desuden på BL´s hjemmeside www.bl.dk under Beboerdemokrati, hvor der er mulighed for at hente de forskellige skabeloner og tilpasse dem individuelt.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til uddannelsesafdelingen i BL.
Venlig hilsen
Bent Madsen / Birgitte Foged Christensen