Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.4311

Salg af almene boliger

Folketinget har den 26. maj 2011 vedtaget den nye salgsordning (L 186). Loven - lov nr. 628 af 14. juni 2011 - træder i kraft den 1. juli 2011 og kan findes på www.retsinfo.dk.

Socialministeriet har udsendt denne orienteringsskrivelse om de nye regler. Det fremgår, at ministeriet også har tænkt sig at udsende en bekendtgørelse og en vejledningen om salgsreglerne.

Oprettet: fredag den 1. juli 2011
Opdateret: onsdag den 5. juni 2024
Sideansvarlig: Bent Madsen

Folketinget har den 26. maj 2011 vedtaget den nye salgsordning (L 186). Loven - lov nr. 628 af 14. juni 2011 - træder i kraft den 1. juli 2011 og kan findes på www.retsinfo.dk.

Socialministeriet har udsendt denne orienteringsskrivelse om de nye regler. Det fremgår, at ministeriet også har tænkt sig at udsende en bekendtgørelse og en vejledningen om salgsreglerne.

Den nye lov indeholder:

- Ny salgsordning

- Ny praksis vedrørende helt eller delvist salg af en afdeling

- Anvendelse af overskuddet ved helt eller delvist salg af en afdeling

Den nye salgsordning erstatter den tidligere forsøgsordning og den gældende permanente ordning.

Udgangspunktet i den nye ordning er, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen skal være enige om beslutningen om salg. Salg uden om boligorganisationen kræver tilslutning fra mindst 2/3 af lejerne ved en urafstemning. I udsatte boligområder vil salgsprovenuet kunne gå til medfinansiering af en helhedsplan.

Samtidig lempes den gældende praksis for socialministerens godkendelse af salg af hele blokke eller dele af en afdeling, så der fremover i større omfang kan ske salg til tredjemand i udsatte boligområder omfattet af en godkendt helhedsplan. Som et væsentligt led heri kan socialministeren godkende, at nettooverskuddet helt eller delvist anvendes til finansiering af helhedsplanen i stedet for ekstraordinær indfrielse af lån i afdelingen.

Loven indeholder desuden regler om kommunernes og regionernes etablering af dagligvarebutikker i tilknytning til ældreboliger i udkantsområder.

Med venlig hilsen

Bent Madsen / Birgitte Fæster