Oktober nærmer sig – og normalt betyder det, at vi skal i gang med den årlige optælling af praktikpladser og beskæftigelsestiltag på byggesager i den almene boligbranche. Med indførelsen af verdensmålskortlægningen Vores bidrag er det dog blevet besluttet at slå optælling og kortlægning sammen.
BL Informerer nr.4019
Praktikpladsoptællingen flyttes til foråret
Det betyder i praksis, at praktikpladsoptællingen udskydes, og at den fremover vil blive gennemført i løbet af foråret i forbindelse med den årlige Verdensmålskortlægning.
Altså, ingen optælling i oktober.
BL har siden efteråret 2013 gennemført årlige optællinger af, hvor mange lærlinge mv. der er ansat på byggesagerne. I gennemsnit har vi i perioden frem til 2018 haft 12,75 elever/praktikanter for hver 100 ansatte. Resultater vi som branche godt kan være stolte af.
Ønsker man at arbejde med det sociale potentiale på byggesagerne, fx som del af arbejdet med verdensmålene, kan man hente inspiration og vejledning på BL.dk.
Spørgsmål omkring det ændrede optællingstidspunkt kan rettes til Liv Jørgensen på liv@bl.dk.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Rikke Lønne / Liv Jørgensen