Til orientering kan det meddeles, at den mellem BL og 3F indgåede overenskomst for gartnere er vedtaget. Ved urafstemningen stemte 90 % for og 10 % i mod.
BL Informerer nr.6012
Overenskomst for gartnere 2012-2014
Til orientering kan det meddeles, at den mellem BL og 3F indgåede overenskomst for gartnere er vedtaget. Ved urafstemningen stemte 90 % for og 10 % i mod.
Da også BL’s bestyrelse har godkendt forliget, er overenskomsten hermed gyldig, og medarbejderne kan bl.a. herefter få reguleret deres løn.
Det skal bemærkes, at vi tidligere har informeret om, at gartnernes valgfrie ordning blev forhøjet, men dette punkt er parterne efterfølgende blevet enige om at lade udgå, da der er divergerende meninger om beregningen af værdien i den valgfrie ordning.
Det betyder, at pr. 1. april 2012 og 1. april 2013 stiger gartnernes lønninger begge år med 1,4 %, hvilket også vil fremgå af løntabellen i overenskomsten.
Det skal bemærkes, at boligorganisationerne er forpligtet til at udmønte den samlede lønramme på i alt 2,9 % over 2 år. Overenskomsten vil blive lagt på BL’s hjemmeside. Den trykte overenskomst vil være klar på et senere tidspunkt.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Lars Schmidt