Kan fraflytter overdrage dele af sit inventar mv. til den nye lejer? Hvad er de relevante juridiske og økonomiske overvejelser?Hvem træffer beslutningen? Hvad anbefaler BL?
Vidensblad
Kan fraflytter overdrage dele af sit inventar mv. til den nye lejer? Hvad er de relevante juridiske og økonomiske overvejelser?Hvem træffer beslutningen? Hvad anbefaler BL?
I forbindelse med fraflytning fra en bolig vil der i nogle tilfælde være private indbogenstande, som den fraflyttende beboer ikke ønsker at tage med sig. Måske fordi indboet er tilpasset den enkelte bolig (fx gardiner) eller fordi beboeren flytter til en anden bolig, hvor fx hårde hvidevarer allerede er installeret.
Der kan i princippet også være tale om et ønske om at overdrage forandringsarbejder, som den fraflyttende beboer har udført under råderetten, og som ellers skulle retableres ved fraflytningen (fx en markise eller en flagstang).
Der kan derfor opstå situationer, hvor det er oplagt for den fraflyttende beboer at overdrage eller sælge disse private ejendele til den indflyttende beboer, som så kan genbruge indboet og slippe for at købe fx nye gardiner eller nye hårde hvidevarer. En sådan overdragelsesaftale giver på mange måder god mening, men rent juridisk og økonomisk kan den give anledning til nogle udfordringer, som boligorganisationen skal have for øje.
Der findes ingen lov, der specifikt regulerer overdragelsesaftaler mellem to beboere, og det er derfor usikkert, hvilke konsekvenser en aftale kan føre med sig. Hvis boligorganisationen tillader, at beboerne lader de overdragne effekter blive i boligen ved fraflytningen, så skal boligorganisationen være opmærksom på følgende juridiske problemstillinger:
Konstatering af mislighold ved fraflytning og lejemålets stand ved indflytning
Fremtidig vedligeholdelse af det overdragne
Beboerens erstatningsansvar for effekter, som er omfattet af installationsretten
Beboerens retableringsforpligtelse for forandringsarbejder under råderetten
1. Misligholdelse ved fraflytning
Hvis der er indbo i boligen ved fraflytningssynet, så kan dette dække over mislighold, som den fraflyttende beboer egentlig hæfter for, men som først opdages på et senere tidspunkt – fx først ved den nye beboers fraflytning. På det tidspunkt vil det være vanskeligt for boligorganisationen at rette krav om udbedring mod den tidligere beboer. Boligorganisationen kan formentlig heller ikke rette kravet mod den nuværende beboer, da denne ikke kan blive forpligtet til at aflevere boligen i bedre stand end den, hvori den blev overtaget (jf. almenlejelovens § 25, stk. 3).
2. Vedligeholdelse af overdragne effekter
Udgangspunktet er, at de effekter, som befinder sig i boligen ved indflytning, betragtes som en del af det lejede. Boligorganisationen risikerer derfor, at det overdragne bliver omfattet af afdelingens vedligeholdelses- og henlæggelsesforpligtelse, hvis der opstår tvister omkring overdragelsesaftalen. I mangel af lovregler og praksis på området, er det uklart om en overdragelseserklæring vil kunne ændre på udgangspunktet.
3. Erstatningsansvar for effekter, som er omfattet af installationsretten
Beboerne har ret til at foretage sædvanlige installationer i boligen (fx en vaskemaskine), medmindre ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig hertil. Den beboer, som får foretaget installationen, er ansvarlig for skade, som forårsages af installationen.
Hvis fraflytter og indflytter aftaler at overdrage sådanne installationer, så løber boligorganisationen den risiko, at der ikke er nogen at stille til ansvar for eventuelle skader, som først sker eller opdages efter beboerens fraflytning. Erstatningsansvaret kan formentlig ikke overdrages til den nye beboer, da denne ikke selv har installeret effekterne.
4. Retablering af forandringsarbejder under råderetten
Beboeren kan have udført forandringsarbejder under råderetten (fx en markise eller en flagstang), som skal retableres ved fraflytning. Lovgivningen forholder sig ikke til, om denne retableringsforpligtelse kan overdrages, og det er derfor usikkert, om boligorganisationen kan kræve retablering ved fraflytning af den beboer, som i sin tid overtog forandringsarbejdet. Der er derfor risiko for, at boligafdelingen i sidste ende står med retableringsudgifterne.
BL kan ikke give en egentlig anbefaling til boligorganisationerne om brugen af overdragelsesaftaler, men anbefaler, at organisationerne drøfter dette nærmere. BL er bekendt med, at der mange steder i branchen er en praksis, hvor overdragelsesaftaler tillades, og hvor det fungerer smidigt og uden problemer/tvister. Det er i sidste ende op til den enkelte boligorganisation (organisationsbestyrelsen) at tage stilling til, om overdragelsesaftaler skal tillades, i hvilket omfang og under hvilke betingelser.
Hvis organisationsbestyrelsen beslutter, at overdragelsesaftaler – indenfor givne rammer og betingelser – skal være tilladt i boligorganisationen, så må organisationsbestyrelsens også forholde sig til, om det herefter skal være op til afdelingsmødet i den enkelte afdeling at beslutte, om man vil gøre brug af muligheden.
Endelig bør organisationsbestyrelsen forholde sig til, hvordan man gør de nuværende og fremtidige beboere opmærksom på reglerne. Hvis organisationsbestyrelsen beslutter samme regel på tværs af alle afdelingen, kan det – uanset om reglerne giver mulighed for at lave overdragelsesaftaler eller ej – fx beskrives på boligorganisationens hjemmeside. Hvis reglerne derimod helt eller delvist er tilpasset den enkelte boligafdeling, bør man overveje at beskrive dem på de afdelingsspecifikke hjemmesider og/eller at indskrive dem i afdelingernes vedligeholdelsesreglementer.