Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.0515

Nye regler for fratrædelsesgodtgørelse

Reglerne for fratrædelsesgodtgørelse er med et netop vedtaget lovforslag blevet forenklet, så alle funktionærer har ret til fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med afskedigelse efter 12 års ansættelse.

Oprettet: mandag den 26. januar 2015
Opdateret: søndag den 9. juni 2024
Sideansvarlig: Bent Madsen

ermed får en afskediget medarbejder, der har været ansat på samme arbejdsplads i 12 år eller mere ret til en fratrædelsesgodtgørelse for lang og tro tjeneste, der svarer til en månedsløn. Har den afskedigede funktionær været ansat i 17 år eller mere, er godtgørelsen på tre måneders løn.

Hidtil har en afskediget funktionær med mere end 12 års anciennitet ikke nødvendigvis haft ret til en fratrædelsesgodtgørelse, hvis den enkelte har haft mulighed for at gå på pension. Med de nye regler bliver det enklere og lettere for både arbejdsgivere og funktionærer at se, om en medarbejder har ret til fratrædelsesgodtgørelse, hvis de skulle blive afskediget.

Loven finder anvendelse på opsigelser, der finder sted efter lovens ikrafttræden.

 

Lovforslaget træder i kraft 1. februar 2015.

http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L84/20141_L84_som_vedtaget.pdf

 

Med venlig hilsen

Bent Madsen / Kent Kielsgaard Andersen