I tidligere udsendte rettelse til BL Informerer 3113, var der beklageligvis fejl i linket til hjemmesiden. Det korrekte indhold ses nedenstående og linket er nu tilrettet.
BL Informerer nr.3513
Ny rettelse pr. 3.7. til BL 3113 - Bidrag til arbejdskapital og henlæggelse til dispositionsfond
I tidligere udsendte rettelse til BL Informerer 3113, var der beklageligvis fejl i linket til hjemmesiden. Det korrekte indhold ses nedenstående og linket er nu tilrettet.
Efter § 36 i Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1307 af 15. december 2009 om drift af almene boliger m.v. med senere ændringer, kan boligorganisationen beslutte af afdelinger skal indbetale bidrag til arbejdskapitalen. Bidraget kan højst udgøre 144 kr. pr. lejemålsenhed indtil arbejdskapitalen i likvide midler for boligorganisationen som helhed udgør 2.786 kr.
De nævnte beløb reguleres i overensstemmelse med det af Danmarks Statistik beregnede nettoprisindeks med pristallet for april måned 2009 som basis. Reguleringen foretages én gang årligt, første gang med virkning for det regnskabsår, der følger nærmest efter offentliggørelsen af pristallet for april måned.
Nettoprisindekset for april 2013 er opgjort til 131,4. Bidraget til arbejdskapitalen kan derfor højst være 155 kr. pr. lejemålsenhed i det nærmest følgende regnskabsår, der følger efter offentliggørelsen af pristallet for april måned 2013, indtil arbejdskapitalen i alt beløber sig til 2.998 kr. pr. lejemålsenhed.
Af § 40 i samme bekendtgørelse – ændret d. 1/4 2013 - fremgår, at afdelingernes henlæggelser til dispositionsfonden årligt skal udgøre 544 kr. pr. lejemålsenhed, indtil fonden i likvide midler for boligorganisationen som helhed udgør 5.434 kr. pr. lejemåls-enhed.
De nævnte beløb reguleres i overensstemmelse med det af Danmarks Statistik beregnede nettoprisindeks med pristallet for april måned 2012 som basis. Reguleringen foretages én gang årligt, første gang med virkning for det regnskabsår, der følger nærmest efter offentliggørelsen af pristallet for april måned.
Nettoprisindekset for april 2013 er opgjort til 131,4. Henlæggelser til dispositionsfonden skal være 549 kr. pr. lejemålsenhed indtil fonden i likvide midler for boligorganisationen som helhed udgør 5.480 kr. pr. lejemålsenhed.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Frans Clemmesen