I forlængelse af BL informerer 2412 kan vi oplyse, at ministeriet har udsendt nedenstående orientering til kommuner og boligorganisationer om nedsættelsen af grundkapitalen.
BL Informerer nr.2412
Nedsættelse af grundkapitalen
I forlængelse af BL informerer 2412 kan vi oplyse, at ministeriet har udsendt nedenstående orientering til kommuner og boligorganisationer om nedsættelsen af grundkapitalen.
Som det fremgår, vil regeringen fremsætte lovforslag om nedsættelse af grundkapitalen fra 14 til 10 pct. i oktober 2012. Efter forslaget vil nedsættelsen have tilbagevirkende kraft for tilsagn, der meddeles fra og med den 1. juli 2012 til og med den 31. december 2016.
Den lavere kommunale grundkapital er altså først en realitet, når den er vedtaget i Folketinget, og indtil da må kommunerne disponere i tillid til ordlyden i kommuneaftalen.
I 2001 havde vi en tilsvarende situation, hvor det i kommuneaftalen blev aftalt at nedsætte grundkapitalen med virkning fra den 15. juni 2001, men lovforslaget blev først vedtaget med tilbagevirkende kraft den 12. februar 2002.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Birgitte Fæster