Skip to main content Skip to footer

Vidensblad

Mulige udlejningsredskaber

Her gives et overblik over de mulige boligløsninger og et bud på en aftaletekst, der kan klippes ind i konceptet for aftaler om udlejning og anvisning.

Oprettet: mandag den 10. oktober 2022
Opdateret: onsdag den 29. maj 2024
Sideansvarlig: Susan Fiil Præstegaard

Ud over udlejning efter venteliste, kommunal boligsocial anvisning og udlejning efter fleksible kriterier, findes også en række andre udlejningsmetoder i almenboligloven. Disse benyttes i mindre grad, men kan være relevante i nogle afdelinger eller områder. De gennemgås i dette bilag med fordele og ulemper, evt. krav, som skal være opfyldt for at de kan benyttes. Der gives også forslag til aftaletekst.

Oversigt over udlejningsredskaber og områdetyper:

  Kombineret udlejning Godkendelse/afvisning i omdannelsesområder Bolig-godkendelse Udlejning efter annoncering
Forebyggelsesområde     + ?
Udsat område     + +
Parallelsamfund     + +
Omdannelsesområde   + + +
Område med høj arbejdsløshed +   + +
Problemramt afdeling       +
Almindelige boligafdelinger (andre afdelinger)     + ?

Kombineret udlejning kan kun indføres i områder, som er på den særlige liste over områder med høj arbejdsløshed, som ministeriet har udpeget hvert år siden 2005. Udpegningen sker sammen med de øvrige lister hvert år den 1. december. Pr. 1. december 2021 har kun 11 kommuner adgang til redskabet. Det er kommunen, der beslutter om ordningen sættes i værk.


Ordningen består i, at alle udlejninger i afdelingerne i området skal godkendes af kommunen, og boligsøgende afvises af kommunen, hvis de har modtaget en række overførselsindkomster i mere end 6 måneder i træk, eller hvis de modtager førtidspension aktuelt. Det er dermed kommunen, der har sagsbehandlingen, men boligorganisationen må først gennemføre udlejningen, når kommunen har afsluttet sin sagsbehandling. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at indgå aftaler om sagsovergange og frister for parterne, således at tomgangsleje undgås i videst mulige omfang.

Når en boligsøgende afvises af kommunen, skal vedkommende tilbydes anden bolig af kommunen, hvis han/hun var opskrevet til den ansøgte bolig, før ordningen blev besluttet. Der er ingen dispensationsadgang.

Hvis der ikke kan findes boligsøgende på ventelisten, der opfylder kravene, kan boligorganisation og kommune aftale, at boliger kan stå tomme i op til et år. Det skal så samtidig aftales, hvordan tomgangslejen dækkes, og denne må ikke føre til øgede udgifter for de øvrige beboere i afdelingen. Det kan være hensigtsmæssigt at iværksætte fx annoncering, hvis ikke der findes boligsøgende, der opfylder kriterierne, og boligen ender med at stå tom.

En beslutning om at benytte kombineret udlejning kan højst gælde i 5 år, hvorefter ordningen skal tages op til overvejelse og evt. fornyelse.

Download:

Kombineret udlejning (forslag til aftaletekst)

Når en ledig bolig er beliggende i et område, der er udpeget som omdannelsesområde, er det et krav, at alle nye lejere godkendes af kommunen. Hvis den boligsøgende og dennes ægtefælle/samlever i mindst 2 år modtager enten kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse eller overgangsydelse, vil de blive afvist fra at leje en ledig bolig i et omdannelsesområde.

I denne ordning har de boligsøgende ikke ret til tilbud om en anden bolig via kommunal anvisning, og der er ikke hjemmel til at aftale dækning af tomgangsudgifter mellem kommune og boligorganisation.

Ordningen er obligatorisk for parterne. Det kan være hensigtsmæssigt, at der indgås aftale om, hvordan sagsgangen mellem boligorganisation og kommune skal finde sted, så risiko for udgifter til tomgangsleje begrænses mest muligt.


Download:

Godkendelse/afvisning i omdannelsesområder (almenboliglovens § 51 c) – udkast til aftaletekst

Boliggodkendelse kan af kommunen indføres i alle områder – ordningen er ikke bundet af, om et område er på en særlig liste. Kommunen kan indføre ordningen i alle almene familie- og ungdomsboliger i en afdeling, et område eller i hele kommunen.

Ordningen består i, at alle udlejninger af familie- og ungdomsboliger skal godkendes af kommunen. Hvis kommunen mener, at der er et åbenbart misforhold mellem den boligsøgendes husstandsindkomst og huslejens størrelse, afvises den boligsøgende, og boligorganisationen må så udleje til den næste på ventelisten, hvis denne godkendes af kommunen. Kommunen kan også afvise boligsøgende, hvis husstandsindkomst vurderes at være for høj til boligen. I så fald henvises husstanden til at søge en anden boligtype.

Hvis en kommune ønsker at indføre ordningen, bør boligorganisationer og kommune fastlægge en sagsgang, som forebygger at der opstår tomgangsleje under kommunens sagsbehandling. Kommunen bør lave et spørgeskema til de boligsøgende, som boligorganisationen udsender samtidig med oplysninger om ledige boliger, således at de boligsøgende, inden de tilkendegiver deres interesse for en ledig bolig, opnår kommunens godkendelse. Kommunen skal godkende eller afvise en boligsøgende senest 5 hverdage efter modtagelse af ansøgningen, og afgørelsen gives samtidig til både boligsøgende og boligorganisation. Såfremt kommunen ikke svarer inden for fristen, kan der ikke ske afvisning, og boligorganisationen kan blot udleje boligen.

Der bør være opmærksomhed på, at bedømmelsen af forholdet mellem husleje og husstandsindtægt er særdeles lempelig. En boligsøgende kan ikke afvises, hvis leje (ekskl. forbrug) udgør mindre end halvdelen af husstandsindtægten (før skat). Der vil derfor som oftest ikke opstå problemer ift. udlejningen af boliger i et område som følge af bestemmelsen, da kun få boligsøgende vil blive afvist.

Download:

Boliggodkendelse (almenboliglovens § 61) – udkast til aftaletekst

Kommunen og boligorganisationen kan indgå aftale om, at op til 50 % af de ledige boliger i en problemramt boligafdeling kan udlejes efter annoncering.


Problemramte afdelinger defineres i almenboliglovens som

  • Områder, der er på listen over områder med høj arbejdsløshed, hvor der kan benyttes kombineret udlejning (almenboliglovens § 51 b) eller
  • Udsatte almene boligafdelinger, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer (almenboliglovens § 91 a, stk. 1).


Bestemmelsen er indført før den nuværende lovgivning om parallelsamfund. Selv om terminologien ikke er helt identisk med den gældende definition på udsatte boligområder, må det dog antages, at disse er omfattet af definitionen på problemramte boligafdelinger. Om andre områder – herunder forebyggelsesområder – kan omfattes af definitionen må afhænge af en konkret vurdering af eventuelle problematikker i det konkrete boligområde eller den konkret boligafdeling.

Hvis der indgås aftale om udlejning efter annoncering, bortses helt fra ventelisten til de pågældende boliger i forhold til op til hver anden ledige bolig. Der kan i forbindelse med annonceringen fastlægges kriterier, som interesserede boligsøgende skal leve op til, fx om at være i beskæftigelse. Den ledige bolig skal annonceres via danmarkbolig.dk og i mindst et yderligere relevant medie. Såfremt flere melder sig som interesserede, findes den kommende lejer ved lodtrækning mellem de boligsøgende, som opfylder de fastlagte kriterier.

Download:

Udlejning efter annoncering (almenboliglovens § 60 a) – udkast til aftaletekst