Analyser
Mini-analyse: Ukrainske flygtninges indflydelse på almene boligområders placering på sociale lister
Ukrainske flygtninge i den danske almene boligsektor
Den danske almene boligsektor har reageret på tilstrømningen af ukrainske flygtninge ved at imødekomme behovet for boliger til en del af dem. I 2023 boede der knap 6.600 ukrainske flygtninge, fordelt på 63 større almene boligområder.
Parallelsamfundslovgivningen medfører, at antallet af ukrainere i et alment boligområde kan få betydning for, om boligområdet kommer på regeringslister for forebyggelsesområder eller udsatte områder, herunder parallelsamfund og omdannelsesområder.
Ukraine klassificeres som et ikke-vestligt land, hvilket betyder, at ukrainerne tæller negativt i vurderingen af parallelsamfundskriteriet for beboere med ikke-vestlig baggrund. Desuden har størstedelen af ukrainerne en uddannelse ud over grundskolen, medbragt fra Ukraine, men har ikke fået deres uddannelser vurderet og/eller anerkendt i Danmark. Dette bidrager også ofte negativt til kriteriet for uddannelse.
Vi vurderer, at tilflytningen af ukrainere generelt ikke har medført væsentlige konsekvenser for klassificeringen af de fleste større almene boligområder som udsatte. Det kan formentligt forklares ved, at kommuner og boligorganisationer har været opmærksomme på, at anvisning af ukrainere til disse områder kunne medføre, at områderne vil kunne figurere på listerne. Der er dog enkelte undtagelser, som omtales i denne mini-analyse.
Ukrainske flygtninge i den danske almene boligsektor
Den danske almene boligsektor har reageret på tilstrømningen af ukrainske flygtninge ved at imødekomme behovet for boliger til en del af dem. I 2023 boede der knap 6.600 ukrainske flygtninge, fordelt på 63 større almene boligområder.
Parallelsamfundslovgivningen medfører, at antallet af ukrainere i et alment boligområde kan få betydning for, om boligområdet kommer på regeringslister for forebyggelsesområder eller udsatte områder, herunder parallelsamfund og omdannelsesområder.
Ukraine klassificeres som et ikke-vestligt land, hvilket betyder, at ukrainerne tæller negativt i vurderingen af parallelsamfundskriteriet for beboere med ikke-vestlig baggrund. Desuden har størstedelen af ukrainerne en uddannelse ud over grundskolen, medbragt fra Ukraine, men har ikke fået deres uddannelser vurderet og/eller anerkendt i Danmark. Dette bidrager også ofte negativt til kriteriet for uddannelse.
Vi vurderer, at tilflytningen af ukrainere generelt ikke har medført væsentlige konsekvenser for klassificeringen af de fleste større almene boligområder som udsatte. Det kan formentligt forklares ved, at kommuner og boligorganisationer har været opmærksomme på, at anvisning af ukrainere til disse områder kunne medføre, at områderne vil kunne figurere på listerne. Der er dog enkelte undtagelser, som omtales i denne mini-analyse.
Figur 1. Områder, hvor tilflytning af ukrainere har eller kan have betydning for, at området kommer på listerne
Kilde: BL's egne beregninger pba. Danmarks Statistiks registerdata.
Områder på listerne med mange ukrainere som ikke-vestlige beboere
Motalavej i Korsør, Slagelse Kommune, er under omdannelse, og i 2021-2022 var området klassificeret som et forebyggelsesområde. Området blev i 2023 igen udpeget som et parallelsamfundsområde, da andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i området er steget til 53,1 pct., samtidig med at kriminaliteten også steg. Uden 109 ukrainske beboere ville andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund i området dog have været på 45,6 pct. Det betyder, at området kun ville være på listen over udsatte områder. Samtidig bor der 42 personer med ukrainsk baggrund i alderen 30-59 år, som ikke har en uddannelse ud over grundskole registreret. Det betyder, at området potentielt kunne have været tættere på at være et forebyggelsesområde igen, hvis de ukrainske flygtninges etniske oprindelse og medbragte uddannelser var indsamlet og klassificeret anderledes.
Området Porshøj/Fruehøj/Fredhøj i Herning er i dag på listen over forebyggelsesområder med 36,4 pct. ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, hvilket er knap 5 pct.-point højere end året før. Hvis de 116 ukrainere, som området huser, ikke var medregnet i kriteriet, ville andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund have været på 28,8 pct., hvorfor området slet ikke ville have været på listen over forebyggelsesområder.
Områder i risiko for at komme på listerne
Området Frederiksholm i København opfylder tre ud af fire kriterier for at være et forebyggelsesområde, men fordi området har 29,8 pct. beboere med ikke-vestlig baggrund, er det ikke på listen i 2023. I dag huses 13 ukrainere i området. Yderligere 10 beboere med ikke-vestlig baggrund vil medføre, at området kommer på listen.
For Hedelundgårdparken i Esbjerg vil yderligere fem beboere med ikke-vestlig baggrund medføre, at området kommer på listen for forebyggelsesområder. Ud af 608 personer med ikke-vestlig baggrund er seks af dem ukrainere.
Beatesminde-området i Aalborg har 31 pct. beboere med ikke-vestlig baggrund og opfylder kriteriet for offentlig forsørgelse, men er relativt langt fra at opfylde de øvrige kriterier. Området huser 22 ukrainere, og hvis disse ikke blev klassificeret som ikke-vestlige, ville området slet ikke være i risiko for at komme på listen over forebyggelsesområder.