Medlemskontingent til landsforeningen betales i henhold til vedtægternes § 5, idet kontingenttaksterne fastsættes af repræsentantskabet jævnfør § 5, stk. 4.
BL Informerer nr.6515
Medlemskontingent 2016
Enhedskontingentet for 2016 udgør 124,85 kr. pr. lejlighed i drift pr. 1. januar 2016. Af enkeltværelser - det er etværelses boliger helt uden køkken eller med køkken fælles med andre - skal som hidtil betales 1/3 af kontingentet for lejligheder.
Medlemmer i henhold til vedtægternes § 5, stk. 3 (organisationer, der udøver forretningsfører- eller lignende virksomhed for medlemmer af landsforeningen) betaler et årligt kontingent, som for 2016 udgør 9.806,14 kr.
Kontingentet reguleres på grundlag af DA’s KonjunkturStatistik, jævnfør beslutning på kongressen i maj 1996. For 2. kvartal 2015 udviser lønstatistikken en gennemsnitlig stigning på 2,1% i forhold til samme kvartal året før. Bestyrelsen har godkendt satserne på sit møde den 17. november 2015 i forbindelse med behandling af budgettet for 2016.
Omkring den 1. marts 2016 vil vi fremsende opkrævning på kontingentet. Bestyrelsen har besluttet, at kontingentet skal betales årligt forud senest den 31. marts 2016, jfr. de hidtidige principper.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Merete Gjetting Frese