Medlemskontingent til landsforeningen betales i henhold til vedtægternes § 5, idet kontingenttaksterne fastsættes af repræsentantskabet jævnfør § 5, stk. 4.
BL Informerer nr.7511
Medlemskontingent 2012
Medlemskontingent til landsforeningen betales i henhold til vedtægternes § 5, idet kontingenttaksterne fastsættes af repræsentantskabet jævnfør § 5, stk. 4.
Enhedskontingentet udgør for 2012 106,20 kr. pr. lejlighed i drift pr. 1. januar 2012. Af enkeltværelser - det er etværelses boliger helt uden køkken eller med køkken fælles med andre - skal som hidtil betales 1/3 af kontingentet for lejligheder.
Medlemmer i henhold til vedtægternes § 5, stk. 3 (organisationer, der udøver forretningsfører- eller lignende virksomhed for medlemmer af landsforeningen) betaler et årligt kontingent, som for 2012 udgør 8.342,05 kr.
Kontingentet reguleres på grundlag af DA's KonjunkturStatistik, jævnfør beslutning på kongressen i maj 1996. For 2. kvartal 2011 udviser lønstatistikken en gennemsnitlig stigning på 2,0 % i forhold til samme kvartal året før. Bestyrelsen har godkendt satserne på sit møde den 22. november 2011 i forbindelse med behandling af budgettet for 2012.
Omkring den 1. marts 2012 vil vi fremsende opkrævning på kontingentet.
Bestyrelsen har besluttet, at kontingentet skal betales årligt forud senest den 31. marts 2012 jfr. de hidtidige principper.
Med venlig hilsen
Bent Madsen /Merete Frese