Lønstatistikken for 2010 er nu færdig og består af fem personalegrupper:
- ejendomsfunktionærer
- administrativt personale
- inspektører
- akademikere
- gartnere
BL Informerer nr.1711
Lønstatistikken for 2010 er nu færdig og består af fem personalegrupper:
Lønstatistik 2010
Lønstatistikken for 2010 er nu færdig og består af fem personalegrupper:
Hver personalegruppe har sin egen selvstændige lønstatistik. Det er 9. år vi udsender statistikken for ejendomsfunktionærerne, og sjette gang de to andre personalegrupper er inddraget, mens de akademiske medarbejdere er med for tredje gang, og gartnerne for første gang. BL vil i denne forbindelse endnu engang sige tak til de mange boligorganisationer, der har bidraget med at få udarbejdet den samlede lønstatistik.
Lønstatistikkerne kan downloades fra BL' s hjemmeside under punktet "Arbejdsmarked" under hovedmenuen "Rådgivning".
Lønundersøgelsen er blevet gennemført i samarbejde mellem Boligselskabernes Landsforening og UNI•C, Statistik & Analyse.
Der blev udsendt lønstatistikmateriale til i alt 248 boligorganisationer, og der blev i oktober-november modtaget lønfiler fra i 173 boligorganisationer. Tallene i statistikken er dog ikke i alle tilfælde omfattet af svarene fra alle 173 organisationer, da det eksempelvis ikke er alle, der har ansat akademikere.
Vi har bestræbt os på, at opbygningen af tabellerne for de fire personalegrupper er så ens som mulig. Det vil sige, at statistikkerne består af en række generelle tabeller, der omfatter alle indenfor de fire personalegrupper. Disse tabeller omhandler løn og tillæg, alder, køn, anciennitet m.m. Herefter følger specifikke lønoplysninger m.m. om de enkelte stillingskategorier inden for personalegruppen - dog undtaget akademikerne.
For ejendomsfunktionærerne viser lønstatistikmaterialet i øvrigt, at 44 % af ejendomsfunktionærerne får både funktions- og kvalifikationstillæg, mens 41 % får ét af tillæggene. Det vil sige, at 15 % ikke oppebærer noget lokalt aftalt tillæg. Tillæggene har et gennemsnit på ca. 728 kr. pr. måned (tabel 4). Varmemestrene opnår både de højeste lokalt aftalte funktionstillæg på 1.203 kr., mens ejendomsserviceteknikerne får de højeste kvalifikationstillæg på gennemsnitligt 1.114 kr., jf. tabel 10. De mandlige ejendomsfunktionærer oppebærer højere funktions- og kvalifikationstillæg end deres kvindelige kollegaer, jf. tabel 13. Den gennemsnitlige bruttoløn (inkl. pensionsbidrag) er højest i Østjylland og lavest i Sønderjylland, jf. tabel 14.
For inspektørgruppen er den gennemsnitlige bruttoløn 43.395 kr. om måneden (incl. pensionsbidrag), jf. tabel 2, og inspektørernes gennemsnitlige tillæg er 865 kr. om måneden, jf. tabel 4. En driftschef i inspektørgruppen får 46.438 kr., mens en ledende inspektør tjener 47.598 kr. pr måned, jf. tabel 8. København og Fyn er lønførende, mens Vestsjællands- og Storstrømskredse sammen med Sønderjylland har de laveste gennemsnitlige bruttolønninger, jf. tabel 14.
Det skal bemærkes, at indenfor de enkelte stillingskategorier under den samlede inspektørgruppe, har det ikke været muligt at nedbryde stillingen for ejendomsmestre yderligere, da for få indgik i statistikgrundlaget.
For de administrative medarbejdere i den almene sektor er den gennemsnitlige bruttoløn 34.560 kr. om måneden, jf. tabel 2, og tillæggene fordelt efter anciennitet er i gennemsnit på 617 kr., jf. tabel 4. En assistent har en gennemsnitlig bruttoløn (inkl. pensionsbidrag) på 32.383 kr. pr. måned, jf. tabel 10. Østjylland er lønførende, mens Vestjylland har det laveste bruttolønsgennemsnit, jf. tabel 14.
Der indgår i lønstatistikken for de administrative medarbejdere de velkendte stillingsbetegnelser som kontorassistent, assistent osv. Vi er godt klar over, at det ikke altid svarer til virkeligheden ude i boligorganisationerne, men eksempelvis er de fleste i den store gruppe af udlejningsmedarbejdere placeret under kategorien "assistenter". BL arbejder derfor på at få opdateret stillingsbetegnelserne til næste lønstatistik.
For de akademiske medarbejdere i den almene sektor er den gennemsnitlige bruttoløn 45.130 kr. om måneden, jf., tabel 3. Det gennemsnitlige tillæg for akademikerne er 349 kr. pr. måned, jf. tabel 4. Akademikergruppen er ikke nedbrudt på stillingskategorier, da mangfoldigheden i denne forbindelse er meget stor.
Aldersmæssigt er det ansatte over 60 år, der oppebærer den højeste gennemsnitlige bruttoløn på 53.480 kr., jf. tabel 7. I tabellerne 8 og 9 fremgår det, at en konsulent oppebærer en bruttoløn på 44.724 kr., mens en chefkonsulent har en bruttoløn på 45.779 kr. Kvindelige akademikere ser ud til at have et betydeligt lønefterslæb i forhold til de mandlige kolleger, jf. tabel 11. Østdanmark/Bornholm er lønførende, jf. tabel 14. Denne tabel er ligeledes udtryk for, at langt de fleste akademikere er ansat i de store københavnske boligorganisationer, således at der ikke er statistisk validitet for at lade andre kredse indgå i lønstatistikken for nuværende.
Gartnergruppens lønstatistik udkommer senere i år, fordi der indtil nu har været så få indberetninger, at tallene ikke er valide.
Næste lønstatistik vil fortsat tage udgangspunkt i september måned, og der vil til sommer blive udsendt relevant informationsmateriale og vejledning vedrørende lønstatistikken for 2011.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Lars Schmid