Skip to main content Skip to footer

Skræddersyede tilbud

Kursus i råderet for valgte

Få viden om hvilke ændringer man må lave om i sin bolig, og hvordan man giver det an, hvis man som beboer for eksempel ønsker at renovere sit køkken.

Oprettet: torsdag den 1. august 2024
Opdateret: tirsdag den 27. august 2024
Sideansvarlig: Rikke Hansen

Indhold og emner

Formålet med kurset er at give beboerne viden om de muligheder, der findes for at lave ændringer i indretningen af deres boliger, og inspiration til at arbejde med råderetten i deres afdelinger. Vi kommer omkring den individuelle råderet, hvor den enkelte lejer selv financierer forbedringerne, men også om afdelingsmødets ansvar for at sikre, at boligerne i afdelingen er tidssvarende og velvedligeholdte.

  • Individuel råderet - forbedringer eller forandringer?
  • Vedligeholdelse af råderetsarbejder
  • Godtgørelse for forbedringer
  • Installationsretten
  • Kollektive forbedringer
  • Kollektiv råderet 

Kurset veksler mellem oplæg og dialog

 

Praktisk information og pris

Kurset er målrettet valgte med interesse for emnet. Vi opfordrer dog til at én eller flere medarbejdere, der arbejder med godkendelse af forbedrings- og forandringsarbejder i boligorganisationen, også deltager, da det er vores erfaring, at det giver det bedste udbytte af kurset.   

Kurset har som udgangspunkt en varighed på 3 timer.

Deltagerantal: maks. 20 personer

Boligorganisationen stiller lokaler og forplejning til rådighed.

Det er boligorganisationen, der skal være rekvirent.

Prisen for kurset (standardforløb på 3 timer) er 12.000 kr. Hertil kommer transportomkostninger for konsulent (+ evt. overnatning)

Forløbet kan tilpasses rekvirentens ønsker. Prisen i den forbindelse skal aftales.

Kurset udbydes også som åbent kursus/fyraftensmøde for valgte. Find det i vores kursuskalender.