Skip to main content Skip to footer

Skræddersyede tilbud

Kursus i organisationsbestyrelsens opgaver og ansvar

Kurset for både nye og mere erfarne bestyrelsesmedlemmer skal give en indføring i opgaver og ansvar i organisationsbestyrelsen.

Oprettet: torsdag den 1. august 2024
Opdateret: tirsdag den 27. august 2024
Sideansvarlig: Nana Juul

Hvad er organisationsbestyrelsens rolle og ansvar? Hvordan er arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion? Og hvad med samspillet og kompetencefordelingen i forhold til afdelingerne?

Spørgsmålene er mange, når det kommer til organisationsbestyrelsens opgaver og ansvar. Bestyrelsesarbejdet er komplekst og desuden under konstant udvikling med nye krav til organisationsbestyrelserne. Med et dagskursus om organisationsbestyrelsens rolle klædes I på til at agere som en kompetent bestyrelse, der kender sit ansvar og målrettet fokuserer på sine kerneopgaver.

Kurset kan bruges som en introduktion til bestyrelsesarbejdet for nye bestyrelsesmedlemmer, men er også for etablerede bestyrelser og medlemmer med flere års erfaring.


Kursets indhold

Kurset fokuserer både på de formelle rammer omkring bestyrelsens arbejde og de konkrete opgaver i praksis. Emnerne, der behandles på kurset, er følgende:

  • Organisationsbestyrelsens formelle ansvar og opgaver
  • God almen ledelsesskik
  • Rollefordeling og samspil mellem direktion og organisationsbestyrelse
  • Kompetencefordeling i beboerdemokratiet
  • Bestyrelsens arbejde og samarbejde

Der er mulighed for at tilpasse og vinkle kursusindholdet i henhold til jeres ønsker og behov. Ved tilpasning af kurset kan der forekomme et tillæg i prisen.


Udbytte

Deltagerne kan forvente følgende udbytte af kurset:  

  • Forståelse af organisationsbestyrelsens opgaver og ansvar, herunder særligt
    • Organisationsbestyrelsen som virksomledelse
    • Bestyrelsens strategiske udviklingsopgaver
    • Bestyrelsens arbejdsgiveransvar
  • Viden om de etiske spilleregler for bestyrelsesarbejdet
  • Forståelse af opgavefordelingen mellem direktør og bestyrelse
  • Redskaber til at varetage bestyrelsesarbejdet i praksis


Praktisk information og pris

Kurset har som udgangspunkt en varighed på 7 timer, og kan placeres på såvel hverdage som weekender. Boligorganisationen stiller lokaler og forplejning til rådighed. 

Prisen for kurset (standardforløb på 7 timer) er 22.000 kr.

Forløbet kan tilpasses efter rekvirentens ønsker. Prisen i den forbindelse skal aftales.

Ved deltagerantal over 20 må der påregnes tillægspris for ekstra konsulent.

Hertil kommer transportomkostninger for konsulent (+evt. overnatning) samt udgifter til lokaler og forplejning.