Skip to main content Skip to footer

Analyser

Korskærparken - helhedsplan med fokus på beskæftigelse

Korskærparken i Fredericia har igennem en årrække haft udfordringer med en stor andel beboere, som står uden for arbejdsmarkedet, og som har et lavt uddannelsesniveau, og det har gjort området udsat.

Siden 2013 er der ifm. en boligsocial helhedsplan arbejdet med boligområdets udvikling med en særlig fokus på at hæve beskæftigelsen blandt beboerne. 

Ledige beboere er bl.a. blevet tilbudt beskæftigelsesrettede forløb og ordinære jobs ifm. almene renoveringer i hele Fredericia samt i servicebranchen, samt kompetencegivende og forberedende uddannelsestilbud m.v. Dertil er der blevet etableret en fremskudt beskæftigelsesindsats, hvor en jobformidler fra kommunen arbejder direkte i området med involvering af boligsociale medarbejdere.

Positiv udvikling i beskæftigelse

De beskæftigelsesrettede indsatser, som er blevet implementeret, har bidraget betydeligt til at hæve beskæftigelsen i området, hvorfor området nu er på vej ud af ghettolisten. . 

Andelen af personer uden tilknytning til arbejdsmarked i Korskærparken er således faldet fra 49,4 pct. til 40,1 pct.

 

Figur 1. Andel af personer uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse

 

Note: Opgjort som gennemsnit over de to forudgående år, 18-64-årige.

Kilde: Transport og Boligministeriet.

Samtidig er beskæftigelsen for fastboende beboere i helhedsplansområdet steget med 5-8 pct.-point siden 2013 ift. en kontrolgruppe, som består af beboere i nærliggende boligafdelinger med lignende karakteristika, jf. figur 2.

Figur 2. Udvikling i beskæftigelse ift. kontrolgruppe, fastboende beboere

Note: 18-64-årige, som har boet i helhedsplansområde i hele undersøgelsesperiode. Status ultimo november.

Kilde: BL's egne beregninger pba. Danmark Statistiks registerdata.

Den årlige erhvervsindkomst er steget med 10-20.000 kr. for fastboende beboere ift. samme kontrolgruppe, og antallet af uger på overførsler er faldet med 4-5 uger pr. år.

Dertil er beskæftigelsesfrekvensen blandt tilflyttere også steget over tid, og det bidrager til en samlet positiv udvikling i området.