Nyhed
Kom til Morgenudsigt: Kommunal- og regionsvalg 2025 – Hvordan får vi alle med?

18. november i år skal danskerne stemme til kommunal- og regionsvalget. En vigtig dag med stor betydning for danskerne og det lokale demokrati.
Men valgdeltagelsen over hele landet er faldende, og i de almene boligområder stemte kun knap 52 % af vælgerne ved sidste kommunalvalg.
Samtidig står kommunerne med store opgaver: velfærd, byudvikling og klimaomstilling. Det kalder på bredt ejerskab og deltagelse i det lokale demokrati.
BL arbejder med demokratiet og dets udvikling og tager med dette gratis live-arrangementet Morgenudsigt om kommunal- og regionsvalg fat i det kommende kommunalvalg. Arrangementet er gratis og foregår 29. april, 2025, kl. 09.00 - 10.00, hos BL - Danmarks Almene Boliger, Studiestræde 50, 1554 København V. Du kan tilmelde dig lige her.
Hvordan får vi flere med – og hvem skal vi særligt engagere?
Vi sætter spot på vælgermobilisering, unges stemmer og de grupper, der ofte bliver overset.
Mød til Morgenudsigt, 29. april, 2025:
- Kasper Møller Hansen, professor v. Københavns Universitet
- Søren Schulz Hansen, ekstern lektor v. CBS
- Lisbeth Knudsen, direktør i Mandag Morgen og Altinget
- Allan Werge, formand for BL - Danmarks Almene Boliger
- Hanna Esmarch Lund, projektleder, Det Boligsociale Team i Varde
Vi glæder os til at se dig!
