Skip to main content Skip to footer

Guide

Hvad betyder det at være et område med høj arbejdsløshed?

Oprettet: tirsdag den 6. august 2024
Opdateret: mandag den 2. december 2024

Områder, der har høj arbejdsløshed, hvor der kan indføres kombineret udlejning har været udpeget siden 2006. Der var pr. 1. december 2024 kun 8 områder tilbage på listen.


For nuværende lejere i områder med høj arbejdsløshed

Udpegningen som område med høj arbejdsløshed har ingen betydning for nuværende lejere.


For boligsøgende – kombineret udlejning

Kommunen kan beslutte at indføre kombineret udlejning i områder med høj arbejdsløshed. Kombineret udlejning betyder, at alle der vil leje en bolig i området, skal godkendes af kommunen.
Kriterierne for godkendelse er at den boligsøgende og en eventuel ægtefælle ikke må have modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp i 6 måneder i træk. Kommunen kan beslutte også at afvise husstande, hvor den boligsøgende og en eventuel ægtfælle har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse i 6 måneder i træk. 
Boligen udlejes til den første på ventelisten, som får kommunens godkendelse.
Boligsøgende, der var skrevet op til en bolig, før ordningen blev indført i området, vil have ret til et tilbud om en bolig i et andet område fra kommunen, hvis de bliver afvist.