3376 2020

Omdannelsesområder har været udpeget siden 2018. Omdannelsesområder er de boligområder, der i 5 år i træk har været udpeget som parallelsamfund (tidligere kaldt ghetto-områder). Omdannelsesområder er derfor altid samtidig både på listen over parallelsamfund og listen over udsatte boligområder. Omdannelsesområder skal derfor også overholde alle de samme regler som parallelsamfund og udsatte boligområder [se disse sider], men derudover er der en række særlige regler for omdannelsesområder. Omdannelsesområder blev i 2018 kaldt ”hårde ghetto-områder”. Navnet omdannelsesområder blev indført i 2021

40 procents-reglen

Folketinget vedtog i 2018 et mål om, at der i 2030 må være højst 40 procent almene familieboliger i de områder, der har været på listen over omdannelsesområder.        

Udviklingsplan

Boligorganisation og kommune skal lave en udviklingsplan for, hvordan de vil få andelen af almene familieboliger ned på de 40 procent. Planen skal indsendes til Social og Boligstyrelsen inden 6 måneder.  Andelen af almene familieboliger kan sænkes på følgende måder:

1. Man kan rive almene familieboliger i boligområdet ned
2. Man kan bygge nye private boliger til udlejning eller erhvervsarealer
3. Man kan ommærke og ombygge familieboliger til ældre- eller ungdomsboliger
4. Man kan sælge almene familieboliger til private udlejere

Udviklingsplanen med nedbringelsen af almene familieboliger skal gennemføres selv om området måske hurtigt streges af listen over omdannelsesområder igen. 

Dispensation

Social- og boligstyrelsen kan give en dispensation, så der ikke skal ske helt så stor en afvikling af familieboliger hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Boligorganisationen redegør for andre indsatser, der kan bringe området af listen
2. Andelen af almene familieboliger i parallelsamfund i kommunen udgør mere end 12 % af de almene familieboliger i kommunen
3. Nybygger ikke kan nedbringe andelen af almene familieboliger i området til 40 %
4. Salg af de almene familieboliger kun kan ske med tab

Styrelsen kan også give en dispensation, hvis omdannelsesområdet har færre end 2.100 beboere, og udpegningskriteriet om andelen af dømte ikke er opfyldt.

For nuværende lejere i omdannelsesområder

Når andelen af familieboliger skal reduceres markant inden 2030, og boliger enten nedrives eller sælges, får det konsekvenser for de, der bor i boligerne. Det samme gælder, hvis boligerne skal ombygges og ommærkes til ældre- eller ungdomsboliger. Hvis der ikke i forvejen er mange tomme boliger i området, vil nogle af lejerne skulle genhuses andre steder. 

Lejerne har altid ret til genhusning, og når de genhuses, skal de ikke leve op til kriterierne for fleksibel udlejning. 

Hvis boligerne sælges til en privat udlejer, fastlægger kommunen kriterier for, hvem der kan blive boende. De, som opsiges, har ret til genhusning i de tilbageværende almene familieboliger i området. Hvis der sker nedrivning, kan beboerne genhuses i andre boligafdelinger.

Folketinget indført regler, der begrænser, hvem man kan bytte bolig med eller fremleje til i udpegede udsatte områder (herunder parallelsamfund og omdannelsesområder. Den der fremlejer en bolig eller blot et værelse, og den, som skal flytte ind i boligen efter et bytte, skal leve op til de samme krav som boligsøgende på ventelisten – altså til kriterierne for den obligatoriske fleksible udlejning.

Kommunen og boligorganisationen kan aftale, at nuværende lejere, som ønsker intern oprykning indenfor området, fritages for at opfylde de obligatoriske fleksible kriterier. Ved intern oprykning fra en anden afdeling i organisationen til forebyggelsesområdet, skal lejeren leve op til de obligatoriske fleksible kriterier.

For boligsøgende

Når et område udpeges som udsat boligområde (herunder parallelsamfund og omdannelsesområder), skal kommunen straks lave kriterier for, hvem der kan leje en bolig. Kriterierne skal indeholde krav om beskæftigelse og uddannelse. Kravene gælder i 4 år ad gangen eller indtil området er kommet af listen igen.

Herudover skal kommunen godkende alle, der indflytter i en bolig i et omdannelsesområde. Kommunen skal afvise udlejningen, når den boligsøgende og dennes ægtefælle modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Genhusning

Obligatorisk fleksibel udlejning gælder ikke ved genhusning. Hvis en lejer skal genhuses i et omdannelsesområde, fordi boligen skal renoveres eller ombygges, skal lejeren ikke leve op til de særlige krav i den obligatoriske fleksible udlejning.

Kommunal anvisning

Der stilles andre krav til de lejere, som kommunerne anviser via den kommunale anvisningsret. F.eks. kan kommunen som hovedregel ikke anvise lejere, som har fået kontanthjælp i mere end 6 måneder eller husstande, hvor et medlem er statsborger i et land udenfor EU, EØS og Schweiz.

Regler for børneinstitutioner og familiesammenføring

Der er også indført regler om, hvor mange børn fra området, der må gå i den lokale børnehave eller vuggestue og om, at der skal laves sprogprøver, som kan være en forudsætning for børns oprykning på nyt klassetrin i skoler, hvor mere end 30 % af børnene kommer fra et udsat boligområde (herunder parallelsamfund og omdannelsesområder). Endelig er der regler, som siger, at beboere i disse boligområder som hovedregel ikke kan opnå familiesammenføring.