Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.7011

HK- og inspektøroverenskomst 2011-2014

Overenskomstforhandlingerne med HK Privat (for de administrative og boligsociale medarbejdere) og Faglig Puls (for inspektørerne m.m.) fandt sin afslutning medio september i Kooperationens Overenskomstudvalg.

Begge parter tilsluttede sig AC-forligets lønramme på 5,63 % fra forårets forhandlinger og forligene resulterede i følgende fordeling af lønrammen på de to områder.

Oprettet: onsdag den 26. oktober 2011
Opdateret: onsdag den 5. juni 2024
Sideansvarlig: Bent Madsen

Overenskomstforhandlingerne med HK Privat (for de administrative og boligsociale medarbejdere) og Faglig Puls (for inspektørerne m.m.) fandt sin afslutning medio september i Kooperationens Overenskomstudvalg.

Begge parter tilsluttede sig AC-forligets lønramme på 5,63 % fra forårets forhandlinger og forligene resulterede i følgende fordeling af lønrammen på de to områder.

BL-HK-Privat

 

2011

2012

2013

I alt

Lønregulering

1,43 %

1,70 %

2,10 %

5,23 %

Overgangsordning til løngruppe 1

 

0,20 %

 

0,20 %

Pension af ferietillæg

 

0,20 %

 

0,20 %

I alt

1,43 %

2,10 %

2,10 %

5,63 %

 
MEMO:
AC-rammen



1,10 %



2,27 %

 

2,26 %



5,63 %



BL-Faglig Puls

 

2011

2012

2013

I alt

Lønregulering

1,43 %

2,00 %

2,10 %

5,23 %

Pension af ferietillæg

 

0,10 %

 

0,10 %

I alt

1,43 %

2,10 %

2,10 %

5,63 %

 
MEMO:
AC-rammen



 1,10 %

 

2,27 %



2,26 %



5,63 %


Efterfølgende har BL´s bestyrelse og medlemmerne hos begge fagforeninger ved en nyligt afsluttet urafstemning godkendt forliget.

Lønreguleringen er lidt højere i 2011 (og dermed tilsvarende mindre i 2012 og 2013) for HK Privat og Faglig Puls sammenlignet med aftalen på AC-området.

I AC-aftalen er der den såkaldte musefældeklausul, så ændringer i lønrammen på de andre områder afspejles på AC-området. Her var der tænkt på den samlede lønramme og ikke fordelingen af den over årene, så det er uvist om AC vil kræve en ændring af profilen i lønreguleringerne som følge af de andre overenskomster. AC indkalder deres tillidsfolk i løbet af oktober, hvorefter BL vil blive kontaktet. BL har opfordret AC til at lade deres fordeling af lønrammen over perioden stå uberørt, da en eventuel efterregulering er yderst beskeden i forhold til det administrative besvær.

Overenskomsterne og de respektive løntabeller findes på BL´s hjemmeside under punkterne "Rådgivning" og herefter "Arbejdsmarked".

Der er aftalt ganske få ændringer i de nye overenskomster, og de væsentligste vil blive omtalt i det følgende.

HK-BL overenskomst 2011-2014:

Løn § 4: Parterne har aftalt, at medarbejdere, som lønmæssigt ligger under løngruppe 1´s satser, inden 1. april 2012 skal indplaceres i løngruppe 1. Det forudsættes, at de pågældende medarbejderes stillingsindhold svarer til løngruppe 1, og at ansættelsen er sket inden 1. april 2008. Det er parternes skøn, at det drejer sig i alt om ca. 40-50 medarbejdere.

Ansatte, der er indplaceret på grundløn 1 (enkeltfunktion), er ikke omfattet af ovennævnte konvertering.

Vedrørende aflønningen af piccoloer, kontormedhjælpere - herunder studentermedhjælpere, der ikke udfører akademisk studenterarbejde - har parterne aftalt lønsatser for unge under 18 år.

Det lykkedes ikke parterne at blive enige om en lønsats for unge over 18 år, da HK mente, at denne sats skulle være lig med timelønsatsen for medarbejdere i løngruppe 1, hvilket BL afviste. BL kan derfor blot henvise til en voldgiftsafgørelse fra forsommeren 2011, hvor en boligorganisation fik medhold i, at eksempelvis studentermedhjælpere kan aflønnes på et niveau, der svarer til statens takster (ca. 115-120 kr./time). BL vil derfor anbefale boligorganisationerne at aflønne omkring dette interval. Den nævnte timeløn skal tillægges feriepenge.

Pension af ferietillæg § 7: Der skal med virkning fra 1. april 2012 gives pension af det årlige ferietillæg. Første gang dette skal ske er således fra næste år med 2011 som beregningsår, men beregningen gælder alene fra overenskomstens ikrafttrædelse den 1. april 2011-31.12 2011.

Parterne har endvidere defineret hvilke tillæg - udover grundlønnen - der som minimum skal beregnes pension af.

Anciennitetskravet for at opnå pension er nedsat fra 6 til 3 måneder, men gælder alene medarbejdere ansat efter 1. april 2011.

Tillidsrepræsentantområdet § 19: BL og HK har aftalt en forsøgsordning for den kommende overenskomstperiode, der giver HK-ansatte mulighed for at vælge en ekstra tillidsrepræsentant, hvis boligorganisationen har mere end 25 administrativt ansatte under denne overenskomst. Der sigtes primært på boligorganisationer med særskilt beliggende afdelinger og lignende.

Herudover har parterne opdateret teksten i § 22 vedrørende nuværende og kommende medarbejdere, og der er mindre ændringer under selvvalgt uddannelse i § 13.

I bilagsteksterne findes der vejledninger omkring seniorfridage og omsorgsdage. Desuden findes et protokollat om ligeløn, som bunder i et EU-direktiv. Protokollatet om ligeløn vurderes ikke til at frembringe væsentlige udfordringer i forhold til i dag.

Rammeaftale for boligsociale medarbejdere:
Endelig har parterne i HK-overenskomsten aftalt en rammeaftale for de boligsociale medarbejdere. Aftalen betyder, at boligsociale medarbejdere ansat efter 1. april 2011 aflønnes enten ved indplacering i løngruppe 2 eller 3 alt efter boligorganisationens skøn omkring stillingsindhold, ansvar m.m.

I forhold til bestemmelserne i den ordinære HK-overenskomst kan der tillige aftales en mere fleksibel arbejdstid. Herudover er de boligsociale medarbejdere omfattet af HK-overenskomstens øvrige paragraffer.


Faglig Puls-BL overenskomst 2011-2014:

I inspektøroverenskomsten er der meget få ændringer og i det følgende er et par af dem nævnt.

Pension af ferietillæg § 7: Der skal med virkning fra 1. april 2012 gives pension af det årlige ferietillæg. Første gang dette skal ske er således fra næste år med 2011 som beregningsår, men beregningen gælder alene fra overenskomstens ikrafttrædelse den 1. april 2011-31.12.2011.

Parterne har endvidere defineret hvilke tillæg - udover grundlønnen - der som minimum skal beregnes pension af.

Herudover har parterne opdateret teksten i § 22 vedrørende nuværende og kommende medarbejdere.

Med venlig hilsen 

Bent Madsen / Lars Schmidt