Grundlovsfesten
Et partnerskab mellem BL og Grundlovsfesten skal vække lysten til at deltage i demokratiet. I kan være med og bestille en gratis festpakke til jeres egen grundlovsfest i 2026.
Hvad er Grundlovsfesten?
Grundlovsfesten er et initiativ, der arbejder for at få folk i Danmark til at markere vores fællesskab, grundlov og demokrati med grundlovsfejringer d. 5. juni.
BL er gået sammen med grundlovsfesten for at udbrede initiativet i de almene boligområder og på den måde bidrage til at styrke børns og voksnes demokratiske bevidsthed og selvtillid gennem gode, festlige oplevelser med grundlovsdag.
Sidste år fejrede 104 almene boligafdelinger på tværs af landet grundlovsdag med festpakker fra BL og satte på den måde fokus på både det store demokratiske fællesskab og det nære demokrati i afdelingerne sammen med over 100 folkeskoler, Spejderne, Bibliotekerne, Domstolene, Københavns Professionshøjskole og Folketinget, som også markerede grundlovsdag.
I kan også holde jeres egen grundlovsfest i 2026 med en festpakke fra BL. Vi opfordrer til at tænke børnene ind i festen som planlæggere eller deltagere, men alle fester er velkomne.
Hold jeres egen Grundlovsfest i 2026
I kan holde jeres egen grundlovsfest med en gratis festpakke fra BL. I vælger selv, om I vil holde jeres grundlovsfest på Grundlovsdag eller en af de omkringliggende dage alt efter, hvad der passer med fridage og øvrige aktiviteter i jeres boligområde.
Bestil senest d. 9. april 2026.
I modtager festpakken cirka en måned før Grundlovsdag. Læs mere om, hvad festpakkerne indeholder, nedenfor.
Festpakker fra BL
I kan bestille en gratis festpakke til jeres lokale grundlovsfest med pynt og sjove aktiviteter for børn og voksne. Her kan I se og evt. hente materialerne fra festpakken i 2025. Mange af dem vil gå igen i 2026.
- Idéer til program og planlægning (Drejebog)
- Velkomsthæfte- sådan bruger du kassens indhold
- Plakat om grundloven
- Doorhangers
- A3 plakat til markedsføring
- Pynt
- Grundlovsquiz
- Quizsvar
- Sanghæfte- samlet
- Bankospil
- Banko fakta
- Bankoregler
- Samtalestartere til børn
- Samtalestarter til voksne
- Talebobler
- Tatoveringer
- Festtale
- Postløb
- Svarark til postløb
- Klip-selv krone
- Farv-selvark A3
- Flere overraskelser
Festpakkerne udsendes ca. en måned før grundlovsdag. Nye materialer vil blive tilføjet her på siden, men I kan allerede nu orientere jer i mange af materialerne, hvis I har brug for at komme i gang med planlægningen.
I vælger selv, om I vil holde jeres grundlovsfest på Grundlovsdag eller en af de omkringliggende dage alt efter, hvad der passer med fridage og øvrige aktiviteter i jeres boligområde.
Få inspiration til at holde jeres egen grundlovsfest
Rundt om i landet har lokale grundlovsfester de seneste to år samlet beboere på tværs af boligafdelinger, skabt nye venskaber og sat gang i lysten til at fejre demokratiet i fællesskab.
Læs mere om, hvordan festerne ser ud – og få inspiration til, hvordan I selv kan være med til at fejre grundlovsdag.