Skip to main content Skip to footer

Grønne ambassadører

Grønne ambassadører er nomineret til Stjerneprisen for Demokrati og Engagement.

BoVendias Bæredygtighedsambassadørkorps har skabt en ny og inkluderende vej ind i beboerdemokratiet. Gennem en fælles interesse for bæredygtighed engageres beboere, som tidligere stod uden for det formelle demokrati, og får reel indflydelse på udviklingen af deres boligområder. Initiativet omsætter idéer til konkrete resultater, styrker fællesskabet, skaber ejerskabet og viser, hvordan interessefællesskaber kan styrke demokratiet i almene boligområder.

I 2023 lancerede BoVendia en ambitiøs bæredygtighedsstrategi med et klart mål: At bidrage aktivt til den grønne omstilling gennem drift, administration og kommende helhedsplaner. Som en del af indsatsen etablerede vi BoVendias Bæredygtighedsambassadørkorps - et frivilligt netværk af beboere, bestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer samt medarbejdere. Korpset bidrager med idéer, viden og sparring om grønne initiativer, bl.a. Grøn Pulje. Initiativet har engageret nye beboere i fællesskabet og styrket det lokale demokrati ved at give flere en aktiv rolle og større ejerskab til både boligafdeling og den grønne omstilling.

Boligorganisation

BoVendia

Adresse

BoVendias afdelinger beliggende i Hjørring Kommune

Startdato

2024-01-01

Slutdato

2027-12-29

BoVendias Bæredygtighedsambassadørkorps består af ca. 40 medlemmer, hvoraf omkring halvdelen ikke tidligere har deltaget i det formelle beboerdemokrati. De engagerer sig gennem deres interesse for den grønne omstilling og ønsket om at skabe synlige forbedringer i boligområderne. Ambassadørerne bidrager med idéer, sparring og lokale initiativer, bl.a. via Grøn Pulje. De oplever, at deres input bliver hørt og omsat til handling, hvilket styrker motivation og ejerskab. Gennem uddannelse, netværk og inspiration udvikler de kompetencer, engagement og tilknytning til fællesskabet - uden at skulle påtage sig traditionelle tillidsposter.

BoVendias Bæredygtighedsambassadørkorps giver beboerne en tydelig stemme ved at omsætte idéer, ønsker og lokale udfordringer til konkrete handlinger. Ambassadørernes input har bl.a. ført til biodiversitetsprojekter, madpakkehuse, bedre affaldssortering samt aktiviteter om madspild og bæredygtige madvaner. Initiativet gør det muligt at engagere sig ud fra egne interesser og opleve, at idéer bliver hørt og realiseret. Samtidig styrker korpset fællesskaber, modvirker ensomhed og fremmer dialog om grøn og social bæredygtighed. Resultatet er et stærkere beboerdemokrati, hvor flere oplever reel indflydelse og ejerskab.

BoVendias Bæredygtighedsambassadørkorps styrker fællesskabet ved at samle beboere om den grønne omstilling. Initiativet engagerer beboere, som tidligere ikke har været aktive i beboerdemokratiet, og giver dem en meningsfuld vej ind i fællesskabet. Gennem møder, videndeling og erfaringsudveksling skabes relationer på tværs af afdelinger og større kendskab til hinanden. Ambassadørerne inspirerer hinanden og omsætter idéer til lokale aktiviteter og grønne forbedringer i boligområderne. Resultatet er stærkere fællesskaber, øget sammenhængskraft og et større lokalt engagement til gavn for både beboere og nærområdet.

Bæredygtighedsambassadørkorpset har skabt synlige resultater i BoVendias boligområder gennem flere grønne arealer, biodiversitetsprojekter, fællesarealer samt initiativer om affaldssortering, madspild og fællesskab. Ambassadørernes viden er styrket, så de fungerer som lokale drivkræfter for den grønne omstilling. Korpset har samtidig bidraget med værdifulde input til BoVendias bæredygtighedsindsats og skabt større ejerskab på tværs af organisationen. Flere beboere, som tidligere ikke deltog i beboerdemokratiet, engagerer sig nu aktivt, og initiativet har inspireret beboere til selv at etablere et affaldskorps. Erfaringerne viser, hvordan interessefællesskaber kan styrke demokrati, engagement og lokal udvikling.