Regeringen fremsatte den 20. november et lovforslag om en fremtidig ordning for solceller. Det betyder, at hvis man senest den 19. november 2012 har indgået en bindende aftale om at købe et solcelleanlæg, er man på den gamle støtteordning, hvis netselskabet modtager en anmeldelse af anlægget senest 20. december og anlægget er nettilsluttet senest 20. maj 2013.
BL Informerer nr.5912
Frister for etablering af solceller efter den gamle ordning
Oprettet: onsdag den 5. december 2012
Opdateret: torsdag den 6. juni 2024
Sideansvarlig: Bent Madsen
Regeringen fremsatte den 20. november et lovforslag om en fremtidig ordning for solceller. Det betyder, at hvis man senest den 19. november 2012 har indgået en bindende aftale om at købe et solcelleanlæg, er man på den gamle støtteordning, hvis netselskabet modtager en anmeldelse af anlægget senest 20. december og anlægget er nettilsluttet senest 20. maj 2013.
Skæringspunktet for hvilke anlæg, der kan fortsætte under de nugældende regler, er:
1. anlæg, som er blevet tilsluttet nettet senest dagen før lovforslaget om de ny regler blev fremsat (20. november)
eller
2. anlæg, som overholder følgende tre betingelser:
- der er indgået bindende aftale om køb af anlægget inden fremsættelsesdagen detvil sige senest den 19. november
- netselskabet har modtaget anmeldelse af anlægget inden 30 dage efter lovforslagets fremsættelse (installatøren har udfyldt og fremsendt energinet.dk’s stamdatablanket med henblik på registrering i stamdataregistret) - det vil sige senest 20. december
- anlægget er nettilsluttet senest seks måneder efter fremsættelsestidspunktet - det vil sige 20. maj 2013
Med venlig hilsen
Bent Madsen og Frans Clemmesen