Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.2324

Forslag til lægdommere ved boligretterne for perioden 1. juli 2025 til 30. juni 2029 - bemærk svarfrist!

Oprettet: mandag den 11. november 2024
Opdateret: torsdag den 14. november 2024
Sideansvarlig: Anni Pedersen

BL er – ligesom tidligere år - blevet bedt om at fremsende lister til henholdsvis Østre og Vestre Landsret med forslag til lægdommere ved de lokale boligretter for perioden 1. juli 2025 – 30. juni 2029.

Vi beder medlemmer med mindst 600 boligenheder om hurtigst muligt at foreslå nogle personer, som kan udvælges som lægdommere i de retskredse, der hører under Østre og Vestre Landsret.

For hver enkelt person skal I oplyse følgende:

•    Retskreds
•    Fulde navn
•    CPR-nr.
•    Stilling
•    Privatadresse
•    Private telefonnumre
•    Arbejdsadresse
•    Arbejdstelefonnumre
•    E-mail

Beskikkelse kan ikke forventes, hvis alle disse oplysninger ikke foreligger.

De foreslåede personer skal være kendt med bolig- og huslejeforhold, have dansk indfødsret og være myndige og uberygtede. De må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, og deres bo må ikke være under konkursbehandling. 

Vi anmoder vores medlemmer om at indsende forslag i overensstemmelse med ovenstående til BL hurtigst muligt og senest fredag den 29. november 2024 pr. mail til Juridiskfunktion@bl.dk.

Ved spørgsmål kan juridisk konsulent Anni Pedersen kontaktes på anp@bl.dk eller på tlf. 21413028.

Med venlig hilsen

Bent Madsen / Anni Pedersen