Det var den daværende VK-regering, som i 2010 indgik en aftale med Dansk Folkeparti om at udarbejde en årlig liste over de udsatte danske boligområder. Den første ghettoliste blev offentliggjort 26. oktober 2010 i Socialministeriet. Her var det socialminister Benedikte Kiær (K) og justitsminister Lars Barfoed (K) samt beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk (V) og undervisningsminister Tina Nedergaard (V) som offentliggjorde Danmarks første såkaldte 'Ghettopakke'. ”Ghettoen tilbage til samfundet - et opgør med parallelsamfund i Danmark,” hed den. Områderne blev udpeget på baggrund af andelen af beboere, der var uden for arbejdsmarkedet, dømt for visse lovovertrædelser og indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Før da var der en årlig liste over områder med høj arbejdsløshed, hvor kommunerne kunne indføre en særlig udlejningstype, kaldet kombineret udlejning. Denne liste eksisterer fortsat – sideløbende med de øvrige lister.

I 2011 blev VK-regeringen afløst af en socialdemokratisk regering med deltagelse af Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Den stod i 2013 bag en omfattende ændring af ghettolisten, da den præsenterede to nye kriterier om beboernes uddannelsesniveau og indtægtsniveau, der kunne bringe boligområder på ghettolisten.

Nu var det ikke længere nok at have arbejde eller at være under uddannelse. Nu betød det også noget, hvor meget man tjente, og hvor godt uddannet man var. Postbuddet og kassedamen kunne bringe et boligområde på listen. Der var nu fem kriterier, hvor området skulle opfylde de tre.

Regeringsmagten skiftede i juni 2015. Venstre overtog igen ledelsen af regeringen. Det første år som ét-parti regering. I 2016 blev Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indlemmet. I efteråret 2017 meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at der var nedsat et tværpolitisk udvalg, der skulle se på de omfattende problemer, der var opstået i ghettoområderne.

Kriminaliteten i samfundet var generelt på retur – også i de såkaldte ghettoområder. Dog rasede der en omfattende bandekrig i København i 2017. I perioden fra 12. juni til 9. november blev fire dræbt og 20 sårede i skudepisoder.

Da ghettolisten blev opgjort den 1. december 2017; var der dog kun to boligområder ud af de 22, der levede op til kriminalitetskriteriet. Da den første såkaldte ghettoliste blev offentliggjort syv år tidligere, levede 25 ud af 29 områder op til kriminalitetskriteriet. Kriminaliteten i ghettoområderne var omdrejningspunktet i Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2018.

I 2018 blev den 'plan mod parallelsamfund vedtaget, som blev offentliggjort af Lars Løkke Rasmussen (V) i dennes nytårstale 1. januar 2018, med stemmer fra Socialdemokratiet og SF. Parallelsamfunds-pakken blev beskrevet i regeringens publikation 'Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030' som blev offentliggjort 1. marts 2018 og kan hentes her.

Som led i planen blev to nye udpegninger indført: Udsatte områder og hårde ghetto-områder. Der var ved udpegningerne i 2018 43 udsatte områder, 29 ghetto-områder og 15 hårde ghetto-områder.

Planen investerede milliarder på at rive almene boliger ned, gøre boliger klar til salg til private og ville omdanne familieboliger til attraktive ungdoms- og ældreboliger som led i ghettopakken. Målet i planen er at gøre de såkaldte ghettoer til almindelige boligområder uden for mange mennesker med sociale problemer som arbejdsløshed og kriminalitet.

Konsekvenserne i planen mod parallelsamfund, eller ghettopakken, er mange for beboerne. Det er folks hjem, der er på spil. Nedrivninger, frasalg og nybyggeri.  Alt sammen for at leve op til sådan Folketinget vedtog i 2018. I Vollsmose skal der bl.a. rives 1.000 boliger ned de kommende år. I Aarhus skal der rives 400 boliger ned i Gellerupparken og 200 boliger i Toveshøj.

1. december 2019 udpegede ministeren 40 udsatte områder, 28 ghetto-områder og 15 hårde ghettoområder.

Konsekvenserne i planen mod parallelsamfund, eller ghettopakken, er mange for beboerne Det er folks hjem, der er på spil. Nedrivninger, frasalg og nybyggeri.  Alt sammen for at leve op til de regler, som 'ghettopakken’ fra 2018 indeholdt.

Boligorganisationerne, som lejer boligerne ud i de 15 boligområder, som i lovgivningen betegnes de hårde ghettoområder (nu omdannelsesområder), skulle i 2019 indsende udviklingsplaner for områderne. Planerne skal anvise, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent, eller den andel der er givet dispensation til. Udviklingsplanerne blev godkendt for alle områder i 2019.

1. december 2019 udpegede ministeren 40 udsatte områder, 28 ghetto-områder og 15 hårde ghettoområder.

1. december 2020 blev kun 15 områder udpeget som ghetto-områder (nu parallelsamfund). I alt 13 områder blev derfor strøget af listen.

I alt fire områder blev strøget fra både listen over hårde ghetto-områder (nu omdannelsesområder). Det drejer sig om boligområderne Munkebo i Kolding, Agervang i Holbæk, Finlandsparken i Vejle og Gadehavegård i Høje Taastrup.

To områder blev nyudpeget som hårde ghetto-områder (nu omdannelsesområder). Det drejer sig om Nørager/Søstjerne i Sønderborg og Solbakken i Odense.

I alt 13 områder blev 1. december 2020 udpeget som hårde ghetto-områder (mod 15 i 2019), og kun 25 områder blev udpeget som udsatte områder (mod 40 i 2019). Generelt gik udviklingen den rette vej. Det er primært øget beskæftigelse, der har drevet den positive udvikling. Hertil kommer et fald i andelen af beboere med dom.

Den 23. november 2021 vedtog Folketinget ny lovgivning, der udmønter den aftale flertal indgik den 15. juni 2021 om ”Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund”, reglerne trådte i kraft 30. november 2021.

Derfor er der nu indført en ny områdetype, kaldet forebyggelsesområder. I disse områder indføres obligatorisk fleksibel udlejning, og der lægges begrænsninger på den kommunale anvisning med det formål at forebygge, at områderne udvikler sig negativt og ender med en udpegning som udsatte områder. Ifølge regeringsudspillet kan 58 områder i hele landet forventes udpeget som forebyggelsesområder. Den 1. december 2021 blev 62 områder udpeget som forebyggelsesområder. Pr. 1. december 2022 blev 67 områder udpeget, men pr. 1. december 2023 er antallet af udpegede områder faldet til 56.

Aftalen ændrede navnet på ghetto-områder til ”parallelsamfund” og på hårde ghettoområder til ”omdannelsesområder".