Analyser
Faktaark: Færre lønmodtagere i hovedstaden - men flere bor alment
I København og Frederiksberg er andelen af almindelige lønmodtagere* over en 10-årig periode faldet med 1,7 procentpoint, fra 32,5 pct. til 30,8 pct.
Mens andelen af almindelige lønmodtagere i hovedstaden er faldet over de seneste ti år, spiller de almene boliger en stadig vigtigere rolle i at fastholde lønmodtagere i byen.
I perioden fra 2014 til 2024, er andelen af lønmodtagere blandt beboere i almene boliger steget med 3,1 procentpoint, til 32,5 pct. I samme periode er andelen af lønmodtagere blandt bolig- og andelsejere faldet med henholdsvis 9,2 og 1,0 procentpoint.
Andel beboere i boligform, som er lønmodtagere, København og Frederiksberg
Note: Tal for København og Frederiksberg kommune til sammen.
Kilde: BL's egne beregninger pba. Danmarks Statistiks registerdata.
Lønmodtagere og velfærdsmedarbejdere bor i højere grad end resten af hovedstadens borgere i almene lejeboliger og andelsboliger.
Mens 14 pct. i den arbejdsdygtige alder i hovestaden bor i en almen bolig, gælder det for 19 pct. af lønmodtagerne med beskæftigelse inden for velfærdsområdet.
Boligtyper blandt beboere i hovedstaden, lønmodtagere* og velfærdsmedarbejdere
Note: Tal for København og Frederiksberg kommune til sammen. København og Frederiksberg i alt dækker over personer i alderen 18 år til folkepensionsalderen, fraregnet hjemmeboende voksne børn. Velfærdsmedarbejdere defineres som lønmodtagere med velfærdsrelateret beskæftigelse, jf. metodebeskrivelsen.
Kilde: BL's egne beregninger pba. Danmarks Statistiks registerdata.
*Almindelige lønmodtagere defineres som personer i alderen 18 år til folkepensionsalderen, der arbejder minimum 50 pct. af
fuldtidsnormen opgjort i timer, er ufaglærte, faglærte eller har en kort eller mellemlang videregående uddannelse, ikke har
lederansvar, er under uddannelse eller er selvstændige.
