Skip to main content Skip to footer

Fakta og tal

Fakta og tal om husleje

Huslejen i almene boliger er omkostningsbestemt, og det betyder, at huslejen dækker over udgifterne til at bygge og drive boligerne. Der skal ikke være noget overskud i boligafdelingen. Det er med til at sikre et relativt lavt huslejeniveau, som er generelt lavere end i de private udlejningsboliger.

Oprettet: torsdag den 25. juli 2024
Opdateret: fredag den 27. februar 2026
Sideansvarlig: Kristine Vasiljeva

Median husleje fordelt på boligstørrelse

Medianhusleje for en mindre almen familiebolig på under 50 kvm er 3.592 kr. om måneden, mens en større almen familiebolig på over 85 kvm koster 7.508 kr. om måneden.

Kilde: Landsbyggefondens Huslejestatistik 2026. 

Gennemsnitlig årlig husleje pr. kvm i almene boliger fordelt på kommuner

Der er regionale forskelle i huslejeniveauerne i almene boliger på tværs af kommuner. Den gennemsnitlige årlige husleje pr. kvm spænder fra 791 kr. til 1.285 kr. Huslejeniveauerne er generelt højere i Hovedstadsområdet og på det øvrige Sjælland, mens huslejen generelt er lavere i kommuner i Vest- og Sydjylland.

Kilde: Landsbyggefondens Huslejestatistik 2026. 

Husleje i almene og private lejeboliger

Huslejen på almene boliger er generelt lavere end på private udlejningsboliger. På landsplan er huslejen på en almen familiebolig opført i år 2000 og frem i gennemsnit 1.052 kr. pr. kvm mens det for private udlejningsboliger er 1.535 kr. pr. kvm.

Boligerne med den højeste husleje findes i København, hvor huslejen på de nye private udlejningsboliger er 29 pct. højere end landsgennemsnittet, mens huslejen på de nye almene boliger i København er 19 pct. højere ift. landsgennemsnittet.

Kilde: Boligstat.dk, tal fra 2025.

Huslejeudvikling i almene boliger

Huslejen i den almene boligsektor er i løbet af de seneste 5 år i gennemsnit steget med 2,84 pct. årligt.

Kilde: BL's egne beregninger på baggrund af Landsbyggefondens Huslejestatistik 2021-2026.