Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.2614

Digitalisering af boligstøtten

I slutningen af april 2014 blev boligstøtten digitaliseret. Det betyder, at Udbetaling Danmark automatisk henter oplysninger til brug for nyansøgning om boligstøtte i huslejeregisteret svarende til oplysninger fra punkt B på de tidligere ansøgningsskemaer.

Oprettet: onsdag den 11. juni 2014
Opdateret: fredag den 7. juni 2024
Sideansvarlig: Bent Madsen

I slutningen af april 2014 blev boligstøtten digitaliseret. Det betyder, at Udbetaling Danmark automatisk henter oplysninger til brug for nyansøgning om boligstøtte i huslejeregisteret svarende til oplysninger fra punkt B på de tidligere ansøgningsskemaer.

Endvidere er ændring af blandt andet husleje, forbrugsafgifter m.v. medio maj overført fra huslejeregisteret til Udbetaling Danmarks systemer og indgår i beregning af den boligstøtte, der udbetales 1. juni 2014. Det fremgår også af borger.dk og betyder, at borger ikke skal give oplysninger om ændringer i blandt andet huslejen men blot skal kontrollere de oplysninger, som tilsendes fra Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark og Landsbyggefonden har udsendt nyhedsbreve om digitaliseringen.

Digitaliseringen betyder, at Udbetaling Danmark som udgangspunkt fastsætter boligstøtten ved opslag i huslejeregistret uden at indhente yderligere oplysninger hos boligorganisationerne.


Digitaliseringen stiller krav til indberetningshyppigheden. Forsinket indberetning af f.eks. nye lejekontakter betyder, at Udbetaling Danmark enten venter med at behandle sagen, til oplysningerne er tilstede i huslejeregisteret eller skal hente oplysninger manuelt via borger og boligorganisation.


De største leverandører af IT systemer til boligorganisationerne har implementeret løsninger, der kan opdatere huslejeregisteret direkte fra systemerne delvist som manuelle processer, hvor selve overførslen til huslejeregisteret skal sættes i gang manuelt. For at undgå fejl i boligstøtten anbefales at indføre rutiner, der sikrer indberetning og opdatering af huslejeregisteret dagligt, hvis der er ændringer.

 

Med venlig hilsen

Bent Madsen / Frans Clemmesen