BL – Danmarks Almene Boliger har hidtil været part i hovedaftalen mellem LO og Kooperationen. Det betyder, at de forskellige fonde, der indgår i de landsdækkende overenskomster, hidtil har været administreret af Kooperationen, og dermed har den enkelte boligorganisation skulle indbetale fondsbidragene hertil.
BL Informerer nr.2315
Boligorganisationernes indbetaling til diverse fonde i landsdækkende overenskomster
Men grundet at BL træder ud af hovedaftalen og dermed af medlemsskabet af Kooperationen og bliver selvstændig arbejdsgiverorganisation fra 1. januar 2016, skal indbetalingerne til fondene fremover administreres af BL – og det medfører derfor, at fremtidige indbetalinger også skal ske til BL.
Boligorganisationerne har i 2015 allerede indbetalt til følgende fonde:
- Udviklingsfond (tidligere FIU-fond)
- Uddannelsesfond (ESL)
- Uddannelsesfond (HK)
- Kompetencefond (HK)
- Kompetencefonde (Faglig Puls)
- Koops barselfond
Derfor skal der først indbetales til ovennævnte fonde igen i 2016.
Imidlertid er der tre andre fonde, hvor der, grundet aftalebestemmelser i ”Overenskomst for ejendomsservice 2014-17”og ”Overenskomst for gartnerarbejde 2014-17”, skal indbetales til inden den 1. juli 2015:
- Elevfond (ESL)
- Kompetencefond - ejendomsfunktionærer (ESL)
- Kompetencefond - gartnere (3F)
BL er ved at implementere et nyt elektronisk indberetningssystem til håndtering af dette. Systemet forventes færdigt i løbet af dette forår, og så snart det er klart, vil der blive udsendt yderlig information og vejledning til boligorganisationerne.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Lars Schmidt