Efter § 36 i Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1307 af 15. december 2009 om drift af almene boliger m.v. med senere ændringer, kan boligorganisationen beslutte af afdelinger skal indbetale bidrag til arbejdskapitalen. Bidraget kan højst udgøre 144 kr. pr. lejemålsenhed indtil arbejdskapitalen i likvide midler for boligorganisationen som helhed udgør 2.786 kr.
BL Informerer nr.1912
Bidrag til arbejdskapital og henlæggelse til dispositionsfond (BL Informerer 2012)
Efter § 36 i Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1307 af 15. december 2009 om drift af almene boliger m.v. med senere ændringer, kan boligorganisationen beslutte af afdelinger skal indbetale bidrag til arbejdskapitalen. Bidraget kan højst udgøre 144 kr. pr. lejemålsenhed indtil arbejdskapitalen i likvide midler for boligorganisationen som helhed udgør 2.786 kr.
Af § 40 i samme bekendtgørelse fremgår, at henlæggelser til dispositionsfonden årligt skal udgøre 216 kr. pr. lejemålsenhed, indtil dispositionsfonden for boligorganisationen som helhed i likvide midler beløber sig til 4.179 kr. pr. lejemålsenhed.
De nævnte beløb reguleres i overensstemmelse med det af Danmarks Statistik beregnede nettoprisindeks med pristallet for april måned 2009 som basis. Reguleringen foretages én gang årligt, første gang med virkning for det regnskabsår, der følger nærmest efter offentliggørelsen af pristallet for april måned.
Nettoprisindekset for april 2012 er opgjort til 130,3. Bidraget til arbejdskapitalen kan derfor højst være 154 kr. pr. lejemålsenhed i det nærmest følgende regnskabsår, der følger efter offentliggørelsen af pristallet for april måned 2012, indtil arbejdskapitalen i alt beløber sig til 2.973kr. pr. lejemålsenhed.
Tilsvarende skal der henlægges 231 kr., hverken mere eller mindre til dispositionsfonden pr. lejemålsenhed i det nærmest følgende regnskabsår efter offentliggørelsen af pristallet, indtil der samlet er henlagt 4.460 kr. pr. lejemålsenhed.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Keld Adsbøl