Bestyrelsesvederlag er den løn, der kan udbetales til organisationsbestyrelsens medlemmer, for selve det at sidde i bestyrelsen.
Vidensblad
Bestyrelsesvederlag
Oprettet: onsdag den 12. januar 2022
Opdateret: fredag den 2. august 2024
Sideansvarlig: Nana Juul
Bestyrelsesvederlag er den løn, der kan udbetales til organisationsbestyrelsens medlemmer, for selve det at sidde i bestyrelsen. Det kaldes ofte for ”bestyrelseshonorar”, men i denne artikel anvender vi den formelle betegnelse.
Lovgivningen sætter en øvre grænse for det samlede vederlag til organisationsbestyrelsen, som afhænger af boligorganisationens størrelse. Indenfor denne ramme skal vederlaget holdes på et rimeligt og sparsommeligt niveau.
Organisationsbestyrelsen beslutter selv, i hvilket omfang der skal udbetales vederlag, og hvordan det skal fordeles på de enkelte medlemmer. For at undgå misundelse, mistænkeliggørelse, tvivl og konflikter bør der fastsættes skriftlige retningslinjer.
Hvad der er rimeligt og sparsommeligt, vil variere over tid og med skiftende opgaver og situationer. Derfor bør organisationsbestyrelsen hvert år forholde sig til de fastsatte retningslinjer.
Anbefaling
- Fastsæt skriftlige retningslinjer for vederlagets størrelse og fordeling
- Opdatér retningslinjerne en gang om året
- Sørg for, at beløb og retningslinjer er kendte og synlige
Det samlede vederlag til organisationsbestyrelsen skal holdes på et rimeligt niveau og indenfor det lovlige maksimum. Uklare og ukendte retningslinjer kan føre til misundelse, mistænkeliggørelse, tvivl og konflikter.
Reglerne om bestyrelsesvederlag står i driftsbekendtgørelsens § 14. Boligorganisationens størrelse afgør, hvor stort det samlede vederlag må være. Der gælder en særlig sats for de første 100 lejemål og en lavere sats for alle yderligere lejemål. Satserne er faste, men organisationsbestyrelsen kan hvert år beslutte, at de skal reguleres med lønindekset for den private sektor.
De aktuelle satser kan ses på Landsbyggefondens hjemmeside.
I helt særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen godkende en forhøjelse af det samlede bestyrelsesvederlag til maksimalt en fordobling.
Uanset boligorganisationens størrelse mv. gælder det ifølge driftsvejledningen, at ”Vederlag til bestyrelsens medlemmer skal holdes på et beskedent niveau, og kan kun ydes, hvis de samlede administrationsudgifter ligger på et rimeligt niveau”.
De nævnte regler om bestyrelsesvederlag er udtømmende, og der kan ikke udbetales andre former for aflønning – herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste – uden at det modregnes i det samlede bestyrelsesvederlag. Vestre Landsret har fx fastslået i 2020, at gratis tv-pakker til en organisationsbestyrelses medlemmer udgjorde en aflønning, der skulle modregnes i vederlaget.
Godtgørelse af et organisationsbestyrelsesmedlems dokumenterede udgifter til fx transport, kørsel, hotel mv. skal ikke modregnes i vederlaget. Læs mere om dette på siden om bestyrelsesudgifter.
Arbejdet som medlem af organisationsbestyrelsen per definition lønnet (jf. bestemmelserne i driftsbekendtgørelsen). Uanset, om det enkelte medlem rent faktisk modtager vederlag for arbejdet i bestyrelsen, er medlemmet derfor – efter BL’s umiddelbare fortolkning – ikke berettiget til at modtage skattefri godtgørelser for telefoni/internet og/eller kontorhold. Disse godtgørelser er efter ligningslovens § 7m forbeholdt ulønnede bestyrelsesmedlemmer. Det bemærkes, at BL arbejder på en endelig afklaring af reglerne på dette område.
Vederlaget er en skattepligtig lønindkomst for det enkelte medlem af organisationsbestyrelsen, og vederlaget kan derfor fx påvirke medlemmets ydelser fra det offentlige.
Vederlaget som medlem af organisationsbestyrelsen påvirkes ikke af, at man måske samtidigt modtager godtgørelser for arbejdet i egen afdelingsbestyrelse.
Eventuelt honorar i forbindelse med bygge- og renoveringsopgaver gives efter særlige regler og påvirker ikke det sædvanlige bestyrelsesvederlag. Regler og anbefalinger vedrørende byggesagshonorarer er beskrevet i en særskilt artikel.
Reglerne om et maksimalt samlet vederlag gælder ikke for bestyrelser i almene administrationsorganisationer. Her gælder i stedet, at vederlaget skal fastsættes på et rimeligt niveau ud fra en vurdering af en række faktorer (jf. driftsbekendtgørelsens § 14, stk. 3).
Der er flere hensyn og udfordringer at være opmærksom på, når man fastsætter retningslinjer for bestyrelsesvederlaget, fx:
- Der kan – måske særligt i mindre boligorganisationer – være en oplevelse af et misforhold mellem det krævede arbejde og den mulige aflønning
- Aktivitetsniveauet og den interne arbejdsdeling i organisationsbestyrelsen kan variere over tid, og det kan begrunde, at man revurderer vederlagets størrelse og fordeling
- Hvis det enkelte medlems vederlag har en størrelse, der indebærer en økonomisk afhængighed, kan det påvirke vedkommendes motiver til at være og blive i organisationsbestyrelsen. Det kan fx gælde for bestyrelsesmedlemmer, der sidder i meget store eller i flere forskellige boligorganisationer
- Ikke-beboervalgte medlemmer af organisationsbestyrelsen modtager måske i forvejen en form for vederlag fra dem, der har valgt eller udpeget dem
- Manglede åbenhed om vederlaget kan
- føre til mistillid, mistænkeliggørelse og misundelse i og udenfor boligorganisationen
- give mulige kandidater til organisationsbestyrelsen forkerte forventninger og måske påvirke, om de bedst egnede stiller op som kandidat.
Spørgsmål til drøftelse
Når organisationsbestyrelsen skal fastsætte de interne retningslinjer for bestyrelsesvederlaget, kan I fx spørge jer selv:
- Hvad er vores nuværende retningslinjer for bestyrelsesvederlaget?
- Hvornår har vi sidst forholdt os til dem?
- Hvad er det samlede årlige vederlag – er det lovligt og rimeligt?
- Er vederlaget rimeligt fordelt på de enkelte medlemmer?
- Hvilke fordele og ulemper er der ved den valgte fordelingsnøgle?
- Er der medlemmer, der modtager vederlag fra andre boligorganisationer eller lignende?
- Hvem vil kunne synes, at vederlagets størrelse eller fordeling er urimelig?
- Hvordan kan omverdenen få indblik i vores retningslinjer for bestyrelsesvederlaget?
- Tag aktivt stilling til vederlagets størrelse og fordeling
- Fastsæt rimelige retningslinjer
- Vurdér niveauet i forhold til boligorganisationens og bestyrelsens størrelse, aktivitetsniveauet, ambitionerne og den generelle økonomiske formåen
- Fastsæt retningslinjerne proaktivt
- Nå til enighed om nogle fælles regler
- Gør retningslinjerne skriftlige
- Gør retningslinjerne og vederlagets størrelse synligt for omverdenen
- Revurdér hvert år
