Konkurrence og Forbrugerstyrelsen er på vej med en ny bekendtgørelse om ordregivers annoncering af offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter på den centrale udbudsplatform. Bekendtgørelsen - som endnu ikke er offentliggjort - forventes at træde i kraft den 1. april 2012.
BL Informerer nr.1112
Annoncering af udbud af vare- og tjenesteydelseskontrakter på www.udbud.dk
Konkurrence og Forbrugerstyrelsen er på vej med en ny bekendtgørelse om ordregivers annoncering af offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter på den centrale udbudsplatform. Bekendtgørelsen - som endnu ikke er offentliggjort - forventes at træde i kraft den 1. april 2012.
De nye regler betyder, at alle ordregivere, herunder almene boligorganisationer, fra 1. april 2012 skal benytte www.udbud.dk, når de annoncerer indkøb af varer og tjenesteydelser omfattet af tilbudslovens annonceringspligt. Ordregiverne kan altså ikke længere frit vælge annonceringsmedie.
Annonceringen skal ske i overensstemmelse med den skabelon, som er tilgængelig på hjemmesiden, og obligatoriske felter skal udfyldes.
Klager over manglende annoncering på www.udbud.dk kan behandles af Klagenævnet for Udbud.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Birgitte Fæster