Skip to main content Skip to footer

Guide

Ambitionsworkshop

Ambitionsworkshoppen fra AlmenKompas hjælper jer med at sætte konkrete ambitioner – ud fra jeres prioriterede målepunkter – for det strategiske, databaserede arbejde med ESG.

Oprettet: torsdag den 9. april 2026
Sideansvarlig: Dorte Hjerrild

Ambitionsworkshoppen kan anvendes som en naturlig forlængelse af prioriteringsworkshoppen, hvor I har udvalgt de målepunkter, som I vil arbejde videre med. På den måde starter I med at skabe et klart fokus for derefter at drøfte ambitioner og målsætninger.

Ambitionsworkshoppen hjælper jer med at:

  • Arbejde videre med de målepunkter, I allerede har prioriteret, og sætte en fælles ambition for, hvor højt I ønsker at sigte. 
  • Formulere en målsætninger for hvert målepunkt og tage næste skridt imod en handlingsplan som fagpersoner og medarbejdere senere kan udfolde og konkretisere. 

Workshoppen er udviklet til ledelser og organisationsbestyrelser, der ønsker at sætte en tydelig strategisk retning for boligorganisationen. Formålet er ikke at fastlægge alle handlinger her og nu, men at forstå jeres udgangspunkt, beslutte ambitionsniveauet for målepunkterne, opstille klare målsætninger og skabe et klart mandat, som de relevante fagpersoner kan arbejde videre med.

Se videoen:

Sådan har Boligforeningen B42 fået værdifulde drøftelser og strategisk retning gennem AlmenKompas ambitionsworkshoppen.