Boligminister Carsten Hansen har udsendt vedlagte brev til samtlige kommuner og boligorganisationer.
I brevet opfordrer ministeren til, at alder ikke benyttes som det eneste kriterium ved udlejning af familiebofællesskaber.
BL Informerer nr.1913

Udlejning af familieboligbofællesskaber er baseret på en decentral aftalemodel, hvor kommune og boligorganisation indgår en aftale om, hvordan udlejningen skal finde sted. Baggrunden for denne model er et ønske om, at beboerne afhængig af de lokale forhold og under hensyntagen til det enkelte bofællesskabs egenart får mulighed for indflydelse på beboersammensætningen. Kommunens deltagelse i aftalen skal bl.a. sikre at aftalen ikke tilsidesætter boligsociale hensyn og at internationale konventioner overholdes.
Mange forskellige kriterier kan lovligt indgå i en sådan aftale, herunder sagligt begrundede alderskriterier.
I brevet giver ministeren udtryk for, at bofællesskaber kan være en god boform at blive gammel i. Det er en boform, som ministeren gerne vil værne om, og som ministeren gerne ser udvikle sig yderligere.
I dag er vi raske og rørige langt op i alderen, og det har forstærket interessen hos seniorer og ældre for at flytte i bofælleskab på et senere tidspunkt i livet end tidligere, og antallet af ældre over 70 år udgør en stor andel af dem, som i dag bor i bofælleskab.
Derfor appellerer ministeren til, at vi undgår at alderen alene er et kriterium, men i stedet tager konkret udgangspunkt i hvordan den enkelte ansøger kan bidrage til fællesskabet.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Birgitte Fæster