Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.2514

Aftale om overenskomst mellem BL - Danmarks Almene Boliger og HK Privat for 2014-17

BL og HK-Privat har afsluttet dette års overenskomstforhandlinger med nedenstående resultat.

Overenskomsten gælder for en 3-årig periode, dvs. 2014-2017. Den samlede ramme for den nye overenskomst er 5,5 %, som fordeler sig således:

Oprettet: tirsdag den 29. april 2014
Opdateret: fredag den 7. juni 2024
Sideansvarlig: Bent Madsen

1. april 2014

1. april 2015

1. april 2016

I alt

Lønregulering i %

1,70

1,90

1,90

5,50

 

Herudover er der aftalt følgende:

Løn
Lønninger og stillingsindhold i grundlønningerne 1 og 2 omdefineres samtidig med, at startlønnen sættes ned i begge løngrupper. Hertil ændres grundløn 1 til et løninterval i stedet for en lønskala med anciennitetstrin. Disse ændringer gælder for medarbejdere, der ansættes efter 1. april 2014.

 

Boligsociale medarbejdere
De boligsociale medarbejdere kan ansættes i alle 3 løngrupper, og for løngruppe 3 har parterne for denne gruppe af medarbejdere aftalt en større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen end tidligere.

 

Vejledning ved opsigelse
I lighed med det øvrige arbejdsmarked får medarbejdere, som opsiges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på boligorganisationen beroende forhold, ret til frihed med løn i op til to timer, placeret hurtigst muligt efter opsigelsen under fornødent hensyn til virksomhedens drift, til at søge vejledning i HK. Vejledningen kan ligeledes finde sted i boligorganisationen.

 

Seniorpolitik
Parterne er enige om, at der i overenskomstperioden nedsættes et overenskomstmæssigt tværgående udvalg, som skal se på andre løsninger end den nuværende omkring seniorordningen.

 

Udviklingsfonden (tidligere FIU)
Bidraget stiger fra 40 til 42 øre pr. time fra 1. januar 2015 og følger dermed det øvrige arbejdsmarked.

 

Klubtilskud
HK´s klubtilskud og antallet for hvornår man er berettiget til tilskuddet ændres med virkning fra 2014.

 

Udvidet åbningstid

Den enkelte boligorganisation kan indgå en lokalaftale om udvidet åbningstid f.eks. om aftenen eller i weekenden, hvis dette er ønskeligt af hensyn til beboere m. fl.

 

Arbejdsmarkedspension

Karensperioden for at indtræde i den arbejdsrelaterede pensionsordning nedsættes fra 20 til 18 år.

 

Uddannelsesambassadør

Der ansættes en indtil videre tidsbegrænset uddannelsesambassadør, der primært skal arbejde for at øge antallet af HK-elever i den almene sektor. Uddannelsesambassøren betales af midler i uddannelsesfonden (for HK-elever).

 

Kursusmodel

Parterne er enige om at følge den model, som der er aftalt på industriens område, omhandlende, at ufaglærte HK´ere kan opnå status som faglærte gennem et meritfor-løb, hvis en række betingelser er opfyldt. Et endeligt papir forventes at foreligge i 2015.

 

Godkendelse

Overenskomsten skal nu godkendes i de respektive forsamlinger. Hvis begge parter siger ja til aftaleresultatet, er der indgået en ny overenskomst. Dette er afklaret ved udgangen af maj.

Hvis en eller begge parter forkaster forhandlingsresultatet, går parterne til forligsmøde i Kooperationen, hvorefter der begynder en proces her. Tidsrammen for et sådan forløb kan ikke forudsiges.

Når overenskomsterne er på plads, vil de nye løntabeller blive lagt på BL´s hjemmeside under hovedpunktet ”Løn og ansættelse”, og dernæst punktet ”Overenskomster, løntabeller m.m.”.

BL´s overenskomstudvalg vil informere om de indgåede overenskomster ved møder den 4. juni i Maribo og Viborg, den 11. juni i BL og den 16. juni i Middelfart.

 

Med venlig hilsen

Bent Madsen / Lars Schmidt