3376 2020

Hovedformålet med reformen er at give kommunerne øget incitament til at anvise hjemløse borgere en bolig frem for langvarige ophold på herberg. I dag dækker staten halvdelen af kommunernes udgifter til herbergsophold, uanset længden af opholdet. Når reformen er fuldt implementeret, dækker staten halvdelen af udgiften alene i de første 3 måneder. Besparelsen benyttes i stedet til at refundere halvdelen af kommunernes udgift til opsøgende støtte i eget hjem i op til to år. Her er der i dag ingen statsrefusion.

Ved samme lovændring blev flere bestemmelser i lov om almene boliger ændret:

Udslusningsboliger (almenboliglovens § 63)

Udslusningsboliger etableres ved aftale mellem boligorganisation og kommune. I udslusningsboligen betaler den anviste lejer selv et beløb, der svarer til opholdsbetalingen på et herberg, mens kommunen dækker differencen i forhold til den reelle husleje. Beløbet udbetales af kommunen til den anviste lejer, så huslejeopkrævningen sker på samme vis som i almindelige lejemål for boligorganisationen. 

I de hidtidige regler har kommunen kunnet give tilskuddet i op til 2 år. I de to år, hvor kommunen yder tilskud, kan en række lejerrettigheder begrænses, fx retten til intern oprykning, bytte og til at udnytte råderetten. Der har kun kunnet indgås aftaler om udslusningsboliger i familieboliger. Målgruppen for udslusningsboliger har alene været personer, som har ophold på et herberg (servicelovens § 110) eller midlertidigt botilbud (servicelovens § 107). Fra 1. juli kan tilskudsperioden – og dermed perioden for begrænsede lejerrettigheder – forlænges af kommunen i op til i alt 5 år, så der bliver større sikkerhed for, at lejeren i perioden opnår en bedre betalingsevne og dermed mulighed for at fastholde boligen, når tilskuddet udløber. Ordningen udvides til også at omfatte ungdomsboliger og ældreboliger med udlejningsvanskeligheder. Endelig udvides målgruppen til at omfatte kvinder på krisecentre og andre personer med særlige sociale problemer og behov for hjælp til at få og fastholde en bolig.

Det kan betyde, at mange kommuner vil ønske at indgå aftaler med de almene boligorganisationer om anvisning - særligt om udslusningsboliger - som følge af de ændrede refusionsregler på hjemløseområdet.

BL har under temaet om kommunestrategiske aftaler udformet skabeloner for aftaler mellem almene boligorganisationer og kommunerne: Skabeloner (bl.dk), og BL’s kredskonsulenter bistår gerne med dialogen herom.

Kollektive bofællesskaber/deleboliger (almenboliglovens § 51 a)

Boligorganisationer kan efter gældende regler aftale, at familieboliger benyttes til kollektive bofællesskaber, hvortil kommunen kan anvise flere beboere, der får lejekontrakt på et værelse og deler fællesfaciliteter som køkken og bad. Boligtypen benyttes i praksis primært ved anvisning af nyankomne flygtninge. Der stilles dog særlige krav til brandsikring af værelserne i sådanne boliger, og med lovændringen er der nu mulighed for, at kommunerne kan afholde udgiften til denne brandsikring. 

Skæve boliger (almenboliglovens § 149 a)

Skæve boliger er almene familieboliger, som etableres til særligt udsatte grupper med økonomisk støtte fra staten. Det er med lovændringen indskrevet i bestemmelsen, at kommunerne også kan yde økonomisk støtte til etablering af denne boligtype. Det har dog de fleste steder i forvejen været antaget, at dette var muligt, hvorfor ændringen i praksis næppe får større betydning.

Lovændringerne supplerer de boligmuligheder, der kom i 2022 i regi af Fonden for blandede byer, som tidligere er beskrevet i BL informerer 1922 - Ny fond for blandede byer og mulighed for at øge maksimumbeløbet i igangværende byggerier og 2222 - Nye bekendtgørelser og ændring af drifts- og støttebekendtgørelsen som følge af ny fond for blandede byer pr. 1 juli 2022.

Med venlig hilsen
Bent Madsen / Susan Fiil Præstegaard