Udsatte boligområder

Ministeriet har lavet en liste over boligområder, som potentielt kan have mere end 1.000 beboere. Der er 198 af disse områder i Danmark. Hvert år måler ministeriet beboersammensætningen i disse områder og sammensætter lister ud fra nøgletallene. Listerne udpeges hvert år den 1. december ud fra de beboere, der var i området den 1. januar samme år.

Et udpeget boligområde kan bestå af én stor boligafdeling, men det kan også bestå af flere mindre afdelinger, også selv om de er ejet af forskellige boligorganisationer, opført over en årrække og ikke nødvendigvis i samme arkitektur.

Flere af nøgletallene er flere år gamle, når listerne udkommer. Der regnes nemlig ved flere af kriterierne ud fra gennemsnit over 2 år. Virkeligheden kan derfor sagtens være en anden i boligområdet, når udpegningen sker. Det kan f.eks. være, at flere er kommet i arbejde lige op til listens udgivelse. 

Overblik

Aktuelt udpeges 4 forskellige lister over almene boligområder som del af det, der ofte kaldes parallelsamfundslovgivningen.

 

Et forebyggelsesområde er et alment boligområde, der har mere end 30 pct. beboere, der er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere og samtidig opfylder mindst to af følgende fire kriterier:  

  1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der ikke er i arbejde og heller ikke er i gang med en uddannelse, overstiger 30 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
  2. Andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 2 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
  3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Listen blev indført i 2021. Pr. 1. december 2024 er der 63 almene boligområder på listen over forebyggelsesområder. Se listen over forebyggelsesområder her.

Udsatte boligområder er områder, der opfylder mindst to ud af fire kriterier om arbejdsløshed, dømte, uddannelse og indtægt.

Pr. 1. december 2024 er 12 almene boligområder udpeget som udsatte boligområder. 8 af boligområderne er samtidig udpeget som parallelsamfund, mens 7 er udpeget som både omdannelsesområde og parallelsamfund. 4 af de udpegede områder optræder alene på listen over udsatte boligområder.

Ved et udsat boligområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:  

  1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der ikke er i arbejde og heller ikke er i gang med en uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
  2. Andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
  3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. 

Se listen over udsatte boligområder her.

Parallelsamfund er udpegede udsatte boligområder, der har mere end 50 % beboere, der er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det betyder, at alle parallelsamfund samtidig er udsatte områder. Derfor ligger parallelsamfund i illustrationen inden i trekanten om udsatte områder.

Pr. 1. december 2024 er 8 almene boligområder udpeget som parallelsamfund. Se listen her.

Omdannelsesområder er almene boligområder, der i 5 år i træk har været udpeget som parallelsamfund.

Udpegningskriteriet betyder, at kun områder, der samtidig er udpeget sm parallelsamfund og udsatte områder kan udpeges som omdannelsesområder.

En række af de regler, som gælder for udpegede omdannelsesområder, gælder også en periode efter at områderne er faldet af listen. Områder, som tidligere har været udpeget på denne liste, skal dog fortsat gennemføre deres udviklingsplan, også selv om de ikke længere er udpeget. Udviklingsplanen viser, hvordan området vil nedbringe sin andel af almene familieboliger inden 2030.

Pr. 1. december 2024 er 7 almene boligområder udpeget som omdannelsesområder. Se listen her.

Hvad skal boligorganisationerne gøre?

Hvis et boligområde ender på listen over omdannelsesområder, skal boligorganisationen vælge mellem fire tiltag for at nedbringe andelen af almene familieboliger:

    1. Nedrive almene familieboliger
    2. Nybyggeri: Primært privat nybyggeri til udlejning i boligområdet
    3. Konvertere familieboliger til ældre- eller ungdomsboliger
    4. Sælge almene boliger til private udlejere

På udsatteområder.dk, som udgives af Landsbyggefonden, kan du læse om den udvikling, der er i gang i nuværende og tidligere omdannelsesområder over hele landet.

Ud over listerne i parallelsamfundslovgivningen, eksisterer der en femte liste, som faktisk er den, der er ældst. Det er en liste over områder med høj arbejdsløshed, hvor kommunen kan indføre den udlejningsmetode, der hedder kombineret udlejning.

Boligområder på listerne udpeges hvert år den 1. december af boligministeren. Kun områder med mindst 1.000 beboere kan udpeges.

De udpegede områder har mere end 1.000 beboere, og mindst 40 pct. af beboerne mellem 18 og 64 år er uden for arbejdsmarkedet. Hvis området har mindst 5.000 beboere, er det tilstrækkeligt, at mindst 30 pct. af beboerne er uden for arbejdsmarkedet.

Områder, der udpeges på denne liste kan samtidig være på en eller flere af parallelsamfundslisterne. Men der er også udpeget områder, som ikke er på nogen af de øvrige lister.

Kombineret udlejning
I disse områder kan kommunen beslutte, at boliger skal udlejes efter kombineret udlejning. Det betyder, at alle udlejninger skal godkendes af kommunen. Boligsøgende, der modtager bestemte overførselsindkomster, afvises. Hvis den boligsøgende var skrevet op til en bolig i området, før kommunen besluttede at bruge ordningen, har kommunen pligt til at tilbyde den boligsøgende en alternativ bolig via kommunal anvisning. Kombineret udlejning kan kun indføres i de boligafdelinger, som er på denne liste.

Pr. 1. december 2024 er 8 almene boligområder udpeget som områder med høj arbejdsløshed. Se listen her.

Udvikling

Ved næsten hver udpegning er områder blevet streget fra listerne, så udviklingen i udpegninger har overordnet været positiv.

Antallet af udsatte boligområder udgør under 1/3 af antallet ved første udpegning i 2018. Det samme gælder parallelsamfund. Antallet af omdannelsesområder er mere end halveret. I forhold til omdannelsesområder skal man dog være klar over, at de fortsat skal gennemføre udviklingsplanen om reduktion af andelen af almene familieboliger, også efter de er kommet helt af listerne.

  2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Udsatte områder 43 40 25 20 17 19 12
Parallelsamfund 29 28 15 12 10 12 9
Omdannelsesområder 15 15 13 10 9 8 7
Forebyggelsesområder - - - 62 67 56 63


Forebyggelsesområder blev udpeget første gang i 2021. Størstedelen af stigningen i antallet af udpegede forebyggelsesområder skyldes, at de områder, der ikke længere udpeges på de øvrige lister pga. positiv udvikling, typisk overgår til udpegning som forebyggelsesområde. 

Hvad betyder udpegningen for beboere?

Få svar på spørgsmål om parallelsamfund

Find svar på oftest stillede spørgsmål vedrørende udlejning, genhusning, udviklingsplaner og meget mere, når det handler om boligområder, der fremgår på listen over parallelsamfund. 

Gå til spørgsmål/svar

Lovgivningsmæssige forskelle på boligområder

I forebyggelsesområder, udsatte boligområder, parallelsamfund og omdannelsesområder gælder der forskellige særlige regler – bl.a. omkring anvisning og udlejning, ophævelse, straffeattester, salg af boliger og genhusning i forbindelse med en udviklingsplan. 

Få et overblik over, hvordan de forskellige regler gælder i de forskellige boligområder – og hvad der gælder, når et område tidligere har været et omdannelsesområde.

Læs mere

Parallelsamfundslistens (tidl. ghettolisten) historie

  • 2010: Ghettolisten

    I 2010 udarbejdede den daværende VK-regering udspillet ”Ghettoen tilbage til samfundet - et opgør med parallelsamfund i Danmark,” som blev offentliggjort den 26. oktober 2010. Efterfølgende kom 'aftale om styrket indsats i ghettoområder', der bl.a. indebar at udarbejde en årlig liste over ghetto-områder indgået med Dansk Folkeparti. 

    Aftalen blev udmøntet i lovgivning, som trådte i kraft 1. januar 2011.

    Områderne, der blev udpeget, opfyldte to ud af tre kriterier om andelen af beboere, der var uden for arbejdsmarkedet, beboere der var dømt for visse lovovertrædelser og andelen af indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.

    Før da, var der en årlig liste over områder med høj arbejdsløshed, hvor kommunerne kunne indføre en særlig udlejningstype kaldet kombineret udlejning. Denne liste eksisterer fortsat – sideløbende med de lister, der siden er indført.

  • 2011-2014: Nye kriterier

    I 2011 blev VK-regeringen afløst af en socialdemokratisk regering med deltagelse af Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

    Den nye regering udvidede i 2013, efter aftale med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, udpegningskriterierne for ghetto-områder med to nye kriterier om beboernes uddannelses- og indtægtsniveau. Nu skulle områderne opfylde tre ud af de i alt fem kriterier ifølge den lovgivning, som trådte i kraft 1. januar 2014.

  • 2015-2018: Bandekrig

    I 2015 overtog Venstre igen ledelsen af regeringen. Det første år som ét-parti regering. I 2016 blev Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indlemmet. Ved Folketingets åbning i 2017 talte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om parallelsamfund og huller i Danmarkskortet og nedsatte et tværpolitisk udvalg, der skulle se på de omfattende problemer, der var opstået i de såkaldte parallelsamfund.

    Selv om kriminaliteten i samfundet generelt var faldende, så rasede en omfattende bandekrig i København i 2017. I perioden fra 12. juni til 9. november blev fire dræbt og 20 sårede i skudepisoder.

    Da ghettolisten blev opgjort den 1. december 2017, var der kun to boligområder ud af de 22 udpegede områder, der overskred til dømte-kriteriet. Da den første såkaldte ghettoliste blev offentliggjort syv år tidligere, overskred 25 ud af de 29 udpegede boligområder dømte-kriteriet. 

    Kriminaliteten i ghettoområderne var omdrejningspunktet i Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2018.

  • 2018: To nye lister

    I marts 2018 fremlagde regeringen oplægget 'Ét Danmark uden parallelsamfund'. Der blev efterfølgende indgået 'Aftale om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund' mellem regeringen og socialdemokratiet, SF og DF.

    Aftalen blev udmøntet i ny lovgivning, som trådte i kraft 1. december 2018.

    To nye lister blev indført: Udsatte boligområder og hårde ghetto-områder. Der var ved udpegningerne i 2018 43 udsatte områder, 29 ghetto-områder og 15 hårde ghetto-områder.

    I de hårde ghetto-områder skal andelen af almene familieboliger nedbringes til 40% inden 2030. Nedbringelsen kan se via nedrivning, salg til private, omdannelse af familieboliger til ungdoms- eller ældreboliger eller via fortætning med private boliger eller erhverv. Der er blevet investeret milliarder i omdannelsen. Målet var at gøre de såkaldte ghettoer til almindelige boligområder uden for mange mennesker med sociale problemer som arbejdsløshed og kriminalitet.

  • 2019: De første udviklingsplaner

    Inden 1. juni 2019 skulle boligorganisationerne, som ejer boliger i de udpegede omdannelsesområder, indsende en plan for omdannelsen af områderne og nedbringelsen af andele af almene familieboliger. 

    1. december 2019 udpegede ministeren 40 udsatte boligområder, 28 ghetto-områder og 15 hårde ghetto-områder.

  • 2020: Positiv udvikling

    Generelt gik udviklingen den rette vej. Det er primært øget beskæftigelse, der har drevet den positive udvikling. Hertil kommer et fald i andelen af beboere med dom.

    Kun 25 områder blev udpeget som udsatte områder (mod 40 i 2019).

    15 områder udpeget som ghetto-områder. I alt 13 områder blev derfor strøget af listen.

    I alt 13 områder blev 1. december 2020 udpeget som hårde ghetto-områder (mod 15 i 2019). 

  • 2021: Ny terminologi og ny liste over forebyggelsesområder

    I marts 2021 udarbejde den socialdemokratiske regering et nyt oplæg: Blandede boligområder - næste skridt i kampen mod parallelsamfund. Regeringen, V, DF, SF, KF og LA indgik 15. juni en 'Aftale om Blandede boligområder - næste skridt i kampen mod parallelsamfund', ny lovgivning blev vedtaget og trådte i kraft 30. november 2021.

    Ghetto-områder blev med loven omdøbt til parallelsamfund og hårde ghetto-områder til omdannelsesområder. Udsatte boligområder bevarede navnet.

    Forebyggelsesområder blev udpeget på en ny liste. I disse områder gælder en række af de udlejningsregler, som i forvejen var gældende i udsatte boligområder. Formålet er at forebygge, at områderne udvikler sig negativt og ender med en udpegning som udsatte områder. 

    Samtidig blev der indført regler om, at personer, der ønsker at fremleje en bolig helt eller delvist eller at bytte sig til en bolig i et udsat boligområde, skal leve op til de obligatoriske kriterier for udlejning, som kommunen har fastlagt (obligatorisk fleksibel udlejning)

    Pr. 1. december 2022 blev 67 forebyggelsesområder udpeget. 1. december 2023 er antallet af udpegede forebyggelsesområder faldet til 56. 

  • 2022-nu: Fald i antallet af udpegede boligområder

    Antallet af boligområder på listerne over udsatte områder, parallelsamfund og omdannelsesområder falder støt. De områder, der kommer af disse lister, bliver i stedet udpeget som forebyggelsesområder. Derfor ses ikke en tilsvarende udvikling i forebyggelsesområderne. 

Parallelsamfundslisten (tidligere ghettolisten) vil blive opdateret 1. december 2025.