17 boligområder er i 2022 udpeget som udsatte områder.

10 af disse er samtidig udpeget som parallelsamfund. 9 parallelsamfund er samtidig omdannelsesområder

67 boligområder er udpeget som forebyggelsesområder. Denne liste blev første gang lavet i 2021.

Læs om listerne her og om kriterierne - og læs om listernes historie.

Du har sikkert hørt om dem.

Ghettolisten eller Parallelsamfundslisterne. 

I 2021 blev ordet 'ghetto' strøget fra listerne over udsatte boligområder. I stedet hedder områderne på listen nu 'omdannelsesområder', 'parallelsamfund' og 'udsatte boligområder'.

Siden 2010 har skiftende regeringer hvert år offentliggjort en liste over ghetto-områder i Danmark. Områderne har haft forskellige navne. I 2021 er områderne omdøbt til parallelsamfund, ligesom en liste med 62 'forebyggelsesområder' blev introduceret. 

I 2018 kom to nye lister til: Udsatte områder og hårde ghettoområder. I 2021 blev ordet “ghetto-område” ændret til ”parallelsamfund”. Samtidig blev ”hårde ghetto-områder” omdøbt til ’omdannelsesområder’. 

I artiklen her kan du læse mere om listerne; hvilke områder der er på listerne, hvad historien bag listerne er, og hvad BL mener om listerne og de regler, som betyder at nogle boligområder skal nedrive, konvertere eller frasælge almene boliger.

Ved udpegningen den 1. december 2022 blev 10 områder udpeget som parallelsamfund (tidligere ghetto-områder) mod 12 områder i 2021. 

Ghetto-udpegningen eller udpegningen af parallelsamfund kritiseres for at stemple og stigmatisere en masse mennesker. Det er helt almindelige mennesker, der har deres hjem i nogle boligområder, som kaldes ghettoer af myndigheder. Ofte er beboerne selv meget glade for at bo der. Kritikken har lydt siden ghettoområder blev udpeget første gang. BL er kritiske overfor listen. Kritikken er blevet imødekommet og navnet 'ghetto' optræder nu ikke i lovgivningen. 

Du kan læse om listerne, som hvert år 1. december offentliggøres af boligministeren pga. lovgivningen om parallelsamfund. 

Udviklingen har været positiv. Ved hver udpegning er områder blevet streget fra listerne.

Forebyggelsesområder er udpeget første gang pr. 1. december 2021.En del af stigningen for denne gruppe skyldes, at tidligere udsatte områder på grund af  positiv udvikling i stedet nu er udpeget som forebyggelsesområder.

Hvem står på parallelsamfundslisterne (tidligere ghettolisten) pr. 1. december 2022?

Her kan du læse mere om boligområder på parallelsamfundslisten

Herunder er der 4 eksempler på boligområder, der er udpeget som omdannelsesområder (tidligere kaldet hårde ghetto-områder).

Du kan se alle de udpegede udsatte boligområder (herunder parallelsamfund og omdannelsesområder) på udsatteområder.dk, som udgives af Landsbyggefonden. Her kan du læse om den udvikling, der er i gang i de mange områder over hele landet.

Ved et udsat område forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der ikke er i arbejde og heller ikke er i gang med en uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
   
   

Definitioner på listerne:

Et parallelsamfund er et udsat område, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er højere end 50 pct.

Et omdannelsesområde er et område, der har været udpeget som parallelsamfund i 5 år i træk

Et forebyggelsesområde er et område, der har mere end 30 pct. beboere, der er ikke vestlige indvandrere eller efterkommere og samtidig opfylder mindst to af følgende fire kriterier:

1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der ikke er i arbejde og heller ikke er i gang med en uddannelse, overstiger 30 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 2 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Den årlige liste over landets forebyggelsesområder og udsatte områder (herunder parallelsamfund og omdannelsesområder) opgøres primært efter tal, der er mindst ét år gamle, når listen udkommer den 1. december.  

Der regnes også ud fra gennemsnit over 2 år. Virkeligheden kan derfor sagtens være en anden i boligområdet, når udpegningen sker. Det kan f.eks. være, at flere er kommet i arbejde lige op til listens udgivelse.

En fremgang i beskæftigelsen først blive fanget af listen efter flere år. Konsekvensen kan blive, at et område ender på listen over omdannelsesområder, selv om en negativ udvikling er vendt.

I de omdannelsesområderne i Danmark bor der omkring 30.000 mennesker. Men det antal mennesker, der er udslagsgivende i forhold til om et boligområde ender på listen er relativt lille. Det betyder således, at der kan være for få personer i arbejde, ligesom én dømt beboer for meget kan vippe et boligområde ind på listen. De forebyggende indsatser og beskæftigelsesindsatsen er derfor vigtige allerede når et område udpeges som udsat område.

De områder, der er på listen over omdannelsesområder, skal i de kommende år rive almene boliger ned, frasælge dem eller omdanne dem til eksempelvis ældreboliger eller ungdomsboliger. Det skyldes lovpligtige udviklingsplaner, der skal nedbringe andelen af almene familieboliger i området til højst 40 % inden 2030. Disse planer skal gennemføres, uanset om området kommer af listen pga. andre tiltag. En række andre lovregler påvirker også området længe efter, at det er kommet af listen.

Regeringens vurderer hvert år alle almene boligområder, der har mindst 1.000 beboere ift. listerne.

Konsekvenserne af ghettopakken

Ghettopakken handler om boligområder på ghettolisten. Konsekvenserne af ghettopakken er mange for beboerne i de hårdest udsatte boligområder.

Efter flere høringsrunder blev ghettopakken vedtaget - lovforslaget (L 38) – som handler om nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminelle mv.

Ghettoplanen griber ind i mange menneskers liv. Det er folks hjem, der er på spil, og det betyder at der flere steder i landet nu er gang i nedrivninger, frasalg, konvertering af familieboliger og nybyggeri. Mandag Morgen har lavet en opgørelse over konsekvenserne af ghettopakken. 

Ghettopakken fra 2018 siger, at familieboliger højst må udgøre 40 procent i de mest udsatte boligområder i år 2030. I Vollsmose betyder det bl.a., at der skal rives 1.000 boliger ned de kommende år. I Gellerupparken i Aarhus skal der rives 400 boliger ned og 200 boliger i Toveshøj. I Mjølnerparken på Nørrebro i København frasælger man bl.a. ejendomme til privat investorer. 

Boligorganisationerne, som lejer boligerne ud i de 15 boligområder, der i lovgivningen betegnes som hårde ghettoer, skulle i 2019 indsende udviklingsplaner for områderne. Planerne anviser, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent, eller den andel der er givet dispensation til. Udviklingsplanerne blev godkendt for alle områder i 2019.

I 2030 må der ikke være mere end 40 procent af boligerne i de ”hårdeste ghettoområder”, der er almene familieboliger. 

Ender et boligområde på listen over hårde ghetto-områder, skal boligorganisationen vælge mellem fire tiltag for at nedbringe andelen af almene familieboliger:

1: Nedrive almene familieboliger

2: Nybyggeri: Primært privat nybyggeri til udlejning i boligområdet

3: Konvertere familieboliger til ældre- eller ungdomsboliger

4: Sælge almene boliger til private udlejere

Beboerne i de udpegede områder er frustrerede og vrede over reglerne, som mange steder betyder, at ens hjem skal rives ned.

I Agervang i Holbæk var det f.eks. kun 54 for mange mennesker uden for arbejdsmarkedet, der betyder, at området er havnet på listen over ”hårde ghetto-områder”. Derfor skal der rives flere hundrede boliger ned. Man kan læse dokumentation af de konkrete virkninger af parallelsamfundspakken i denne rapport udgivet af BL. 

I visse boligområder - f.eks. i Korsør - er det ikke muligt at sælge eller realistisk at omdanne til andre boligtyper. Derfor kan den eneste løsning være nedrivning, når andelen af almene familieboliger skal nedbringes.

Hvem betaler for ghettopakken?

Det var en bred aftale, som VLAK-regeringen indgik med både DF, S, R og SF om at finansiere en samlet aftale mod parallelsamfund. Aftalen blev, at der skulle tages omkring 10 milliarder kroner fra Landsbyggefonden over otte år samt et trecifret millionbeløb fast hvert år fra statslige puljer.

Pengene fra Landsbyggefonden går til fysiske forandringer i de udsatte boligområder 2019-2026. Altinget har beskrevet aftalen og finansieringen her. 

Resultaterne af ghettopakken følges løbende af bl.a. Landsbyggefonden. Over en 10-års periode følger en række forskere udviklingen i de 15 boligområder, der har fået betegnelsen ’hård ghetto’. Evalueringen skal tegner et nuanceret og helhedsorienteret billede af forandringerne. Man kan følge med på udsatteområder.dk, hvor du kan læse om de mange områder. 

Hvad mener BL om parallelsamfundslovgivningen?