BL_Vollsmose_121018_032

Hvem er på listen over udsatte boligområder (den tidligere 'ghettolisten') 2022?

17 boligområder er i 2022 udpeget som udsatte områder.

10 af disse er samtidig udpeget som parallelsamfund. 9 parallelsamfund er samtidig omdannelsesområder

67 boligområder er udpeget som forebyggelsesområder. Denne liste blev første gang lavet i 2021.

Læs om listerne her og om kriterierne - og læs om listernes historie.


Du har sikkert hørt om dem.


Ghettolisten eller Parallelsamfundslisterne. 

I 2021 blev ordet 'ghetto' strøget fra listerne over udsatte boligområder. I stedet hedder områderne på listen nu 'omdannelsesområder', 'parallelsamfund' og 'udsatte boligområder'.

Siden 2010 har skiftende regeringer hvert år offentliggjort en liste over ghetto-områder i Danmark. Områderne har haft forskellige navne. I 2021 er områderne omdøbt til parallelsamfund, ligesom en liste med 62 'forebyggelsesområder' blev introduceret. 


I 2018 kom to nye lister til: Udsatte områder og hårde ghettoområder. I 2021 blev ordet “ghetto-område” ændret til ”parallelsamfund”. Samtidig blev ”hårde ghetto-områder” omdøbt til ’omdannelsesområder’. 


I artiklen her kan du læse mere om listerne; hvilke områder der er på listerne, hvad historien bag listerne er, og hvad BL mener om listerne og de regler, som betyder at nogle boligområder skal nedrive, konvertere eller frasælge almene boliger.

Ved udpegningen den 1. december 2022 blev 10 områder udpeget som parallelsamfund (tidligere ghetto-områder) mod 12 områder i 2021. 

Ghetto-udpegningen eller udpegningen af parallelsamfund kritiseres for at stemple og stigmatisere en masse mennesker. Det er helt almindelige mennesker, der har deres hjem i nogle boligområder, som kaldes ghettoer af myndigheder. Ofte er beboerne selv meget glade for at bo der. Kritikken har lydt siden ghettoområder blev udpeget første gang. BL er kritiske overfor listen. Kritikken er blevet imødekommet og navnet 'ghetto' optræder nu ikke i lovgivningen. 


Du kan læse om listerne, som hvert år 1. december offentliggøres af boligministeren pga. lovgivningen om parallelsamfund. 

Udviklingen har været positiv. Ved hver udpegning er områder blevet streget fra listerne.

 

 

2018

2019

2020

2021

2022

Udsatte områder

43

40

25

20

17

Parallelsamfund

29

28

15

12

10

 Omdannelsesområder

15

15

13

10

9

Forebyggelsesområder

-

-

-

62

67

Forebyggelsesområder er udpeget første gang pr. 1. december 2021.En del af stigningen for denne gruppe skyldes, at tidligere udsatte områder på grund af  positiv udvikling i stedet nu er udpeget som forebyggelsesområder.

Hvem står på parallelsamfundslisterne (tidligere ghettolisten) pr. 1. december 2022?

Listen over de 67 forebyggelsesområder

Listen over de 67 forebyggelsesområder

Der blev i 2021 indført en nye liste over såkaldte ’forebyggelsesområder’. Den indeholdt 62 boligområder. Med denne liste følger en række af de redskaber, der hidtil har været anvendt i områder omfattet af parallelsamfundslovgivningen fra 2018.

67 boligområder er på listen over forebyggelsesområder pr. 1. december 2022. 

Se listen som .pdf her.

Blågården - København
Lundevænget/Ryparken II - København (ny)
Lundtoftegade - København
Aldersrogade - København (ny, tidligere parallelsamfund)
Folehaven - København
Sjælør Boulevard - København
Bellahøj - København
Tingbjerg/Utterslevhuse - København (ny, tidligere omdannelsesområde)
Bispeparken - København
Bispevænget - København
Hørgården - København
Gullandsgården - København
Remisevænget - København
Stjernen - Frederiksberg
Brøndby Nord
Brøndby Strand
Pileparken - Gladsaxe
Værebroparken - Gladsaxe
Glostrup Vestergård - Glostrup (ny)
Hedemarken - Albertslund
Albertslund Nord - Albertslund
Parkvej - Høje-Taastrup
Blåkildegård - Høje-Taastrup
Charlotteager - Høje-Taastrup
Gadehavegård - Høje-Taastrup
Kærene - Rødovre
Vejleåparken - Ishøj
Nivåhøj - Fredensborg
Vapnagård - Helsingør
Kongevænget - Hillerød
Gersagerparken - Greve (ny)
Karlemoseparken - Køge
Ellemarken - Køge (ny)
Fælledvej-området - Roskilde
Ringparken/Vognmandsparken/Bakkegården - Roskilde (ny)
Grønneparken - Holbæk (ny, tidligere parallelsamfund)
Ladegårdsparken - Holbæk

Ringparken - Slagelse
Motalavej - Slagelse
Vandtårnsparken - Næstved
Vængerne - Lolland (ny)
Solbakken  - Odense
Højemarksvej-kvarteret - Odense
Ejerslykke - Odense
Dianavænget/Heliosvænget - Odense (ny)
Kløvermarken/Hvedemarken - Sønderborg
Korskærparken - Fredericia
Sønderbro - Horsens
Munkebo - Kolding
Finlandsparken - Vejle
Løget By - Vejle
Møllevangen mv. - Vejle (ny)
Vestbyen - Vejle
Sønderager/Brændegårdsparken - Herning
Porshøj/Fruehøj/Fredhøj - Herning
Holtbjerg - Herning
Trekanten - Holstebro
Resedavej/Nørrevang - Silkeborg
Højvangen - Skanderborg
Frydenlund - Aarhus
Vejlby Vest  - Aarhus
Skovgårdsparken - Aarhus
Langkærparken - Aarhus
Havrevej - Thisted
Houlkærvænget - Viborg (ny)
Grønlands-kvarteret -  Aalborg
Løvvangen - Aalborg

17 områder er på listen over 'udsatte boligområder'

17 områder er på listen over 'udsatte boligområder'

Se listen over udsatte boligområder som .pdf her

Mjølnerparken - København

Tåstrupgård - Høje-Taastrup
Rønnebærparken/Æbleparken - Roskilde (ny)
Askerød - Greve (ny)
Lindholm - Guldborgsund
Vollsmose - Odense
Byparken/Skovparken - Svendborg
Nørager/Søstjernevej - Sønderborg
Præstebakken/Syrenparken - Esbjerg
Stengårdsvej - Esbjerg
Hedelundgårdparken - Esbjerg
Sundparken - Horsens
Skovvejen/Skovparken - Kolding
Glarbjergvej-området - Randers
Gammel Jennumparken - Randers
Bispehaven - Aarhus
Gellerupparken/Toveshøj - Aarhus


10 boligområder er på listen over parallelsamfund (tidligere ’ghettoer’)

10 boligområder er på listen over parallelsamfund (tidligere ’ghettoer’)

10 boligområder er på listen over parallelsamfund. Disse områder er samtidig alle en del af listen over udsatte områder. 

Se listen som .pdf her.

Mjølnerparken - København
Tåstrupgård - Høje-Taastrup
Askerød - Greve (ny)
Vollsmose - Odense
Nørager/Søstjernevej - Sønderborg
Stengårdsvej - Esbjerg
Sundparken - Horsens
Skovvejen/Skovparken - Kolding
Bispehaven - Aarhus
Gellerupparken/Toveshøj - Aarhus

Listen med omdannelsesområder (tidligere 'hårde ghettoer')

Listen med omdannelsesområder (tidligere 'hårde ghettoer')

I 2021 og 2022 blev ingen nye omdannelsesområder tilføjet listen.

Se listen som pdf her


Mjølnerparken - København
Tåstrupgård - Høje-Taastrup
Vollsmose - Odense
Nørager/Søstjernevej - Sønderborg
Stengårdsvej - Esbjerg
Sundparken - Horsens
Skovvejen/Skovparken - Kolding
Bispehaven - Aarhus
Gellerupparken/Toveshøj - Aarhus

Her kan du læse mere om boligområder på parallelsamfundslisten

Herunder er der 4 eksempler på boligområder, der er udpeget som omdannelsesområder (tidligere kaldet hårde ghetto-områder).

Du kan se alle de udpegede udsatte boligområder (herunder parallelsamfund og omdannelsesområder) på udsatteområder.dk, som udgives af Landsbyggefonden. Her kan du læse om den udvikling, der er i gang i de mange områder over hele landet.

Ved et udsat område forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

  1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der ikke er i arbejde og heller ikke er i gang med en uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
  2. Andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
  3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Definitioner på listerne:

Et parallelsamfund er et udsat område, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er højere end 50 pct.


Et omdannelsesområde er et område, der har været udpeget som parallelsamfund i 5 år i træk


Et forebyggelsesområde er et område, der har mere end 30 pct. beboere, der er ikke vestlige indvandrere eller efterkommere og samtidig opfylder mindst to af følgende fire kriterier:

  1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der ikke er i arbejde og heller ikke er i gang med en uddannelse, overstiger 30 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
  2. Andelen af beboere, der er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 2 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
  3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Gellerupparken/Toveshøj

Kommune: Aarhus Kommune

Boligorganisation: Brabrand Boligforening

Boligområdet Gellerupparken-Toveshøj er på ministeriets liste over 'hårde ghettoområder' pr. 1. december 2020.

Vis projektet

Taastrupgaard

Kommune: Taastrup

Boligorganisation: KAB

Boligområdet Taastrupgaard er på ministeriets liste over 'hårde ghettoområder' pr. 1. december 2020.

Vis projektet

Stensgårdsvej

Kommune: Esbjerg Kommune

Boligorganisation: Danske Funktionærers Boligselskab v/ Domea.dk

Boligområdet Stengårdsvej er på ministeriets liste over 'hårde ghettoområder' pr. 1. december 2020.


Vis projekt

Vollsmose

Kommune: Odense Kommune

Boligorganisation: CIVICA

Boligområdet Vollsmose er på ministeriets liste over 'hårde ghettoområder' pr. 1. december 2020.

Vis projekt

Den årlige liste over landets forebyggelsesområder og udsatte områder (herunder parallelsamfund og omdannelsesområder) opgøres primært efter tal, der er mindst ét år gamle, når listen udkommer den 1. december.  

Der regnes også ud fra gennemsnit over 2 år. Virkeligheden kan derfor sagtens være en anden i boligområdet, når udpegningen sker. Det kan f.eks. være, at flere er kommet i arbejde lige op til listens udgivelse.

En fremgang i beskæftigelsen først blive fanget af listen efter flere år. Konsekvensen kan blive, at et område ender på listen over omdannelsesområder, selv om en negativ udvikling er vendt.

I de omdannelsesområderne i Danmark bor der omkring 30.000 mennesker. Men det antal mennesker, der er udslagsgivende i forhold til om et boligområde ender på listen er relativt lille. Det betyder således, at der kan være for få personer i arbejde, ligesom én dømt beboer for meget kan vippe et boligområde ind på listen. De forebyggende indsatser og beskæftigelsesindsatsen er derfor vigtige allerede når et område udpeges som udsat område.

De områder, der er på listen over omdannelsesområder, skal i de kommende år rive almene boliger ned, frasælge dem eller omdanne dem til eksempelvis ældreboliger eller ungdomsboliger. Det skyldes lovpligtige udviklingsplaner, der skal nedbringe andelen af almene familieboliger i området til højst 40 % inden 2030. Disse planer skal gennemføres, uanset om området kommer af listen pga. andre tiltag. En række andre lovregler påvirker også området længe efter, at det er kommet af listen.

Regeringens vurderer hvert år alle almene boligområder, der har mindst 1.000 beboere ift. listerne.

Ghettolistens historie

2010: Ghettolisten kommer til verden

Det var VK-regeringen, som i 2010 indgik en aftale med Dansk Folkeparti om at udarbejde en årlig liste over de udsatte danske boligområder. Den første ghettoliste blev offentliggjort 26. oktober 2010 i Socialministeriet. Her var det socialminister Benedikte Kiær (K) og justitsminister Lars Barfoed (K) samt beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk (V) og undervisningsminister Tina Nedergaard (V) som offentliggjorde Danmarks første såkaldte 'Ghettopakke'. ”Ghettoen tilbage til samfundet - et opgør med parallelsamfund i Danmark,” hed den. 

Før da var der en årlig liste over områder med høj arbejdsløshed, hvor kommunerne kunne indføre en særlig udlejningstype, kaldet kombineret udlejning. Denne liste eksisterer fortsat – sideløbende med de øvrige lister.

 

 

2011 - 2013: Indkomst og uddannelse nye kriterier på ghettolisten

I 2011 blev Venstre-regeringen afløst af en socialdemokratisk regering med deltagelse af Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Den stod i 2013 bag en omfattende ændring af ghettolisten, da den præsenterede to nye kriterier, der kunne bringe boligområder på ghettolisten.

Listen over udsatte boligområder bygger nu på en vurdering af beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, deres etnicitet, deres registrerede lovbrud, indkomst og uddannelsesniveau. De to sidstnævnte kriterier er nye. Nu var det ikke længere nok at have arbejde eller at være under uddannelse. Nu betød det også noget, hvor meget man tjente, og hvor godt uddannet man var. Postbuddet og kassedamen kunne nu bringe et boligområde på listen. Der var nu fem kriterier.

2015 - 2018: Ghettoområderne skal undersøges

Regeringsmagten skiftede i juni 2015. Venstre overtog igen ledelsen af regeringen. Det første år som ét-parti regering. I 2016 blev Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indlemmet. I efteråret 2017 meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at der var nedsat et tværpolitisk udvalg, der skulle se på de omfattende problemer, der var opstået i ghettoområderne.

Kriminaliteten i samfundet var generelt på retur – også i de såkaldte ghettoområder. Dog rasede der en omfattende bandekrig i København i 2017. I perioden fra 12. juni til 9. november blev fire dræbt og 20 sårede i skudepisoder.

Da ghettolisten blev opgjort den 1. december 2017 var der dog kun to boligområder ud af de 22, der levede op til kriminalitetskriteriet. Da den første såkaldte ghettoliste blev offentliggjort syv år tidligere, levede 25 ud af 29 områder op til kriminalitetskriteriet. Kriminaliteten i ghettoområderne var omdrejningspunktet i Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2018.

2018: Ghettopakken og planen mod parallelsamfund vedtages

I 2018 blev den 'plan mod parallelsamfund vedtaget, som blev offentliggjort af Lars Løkke Rasmussen (V) i dennes nytårstale 1. januar 2018, med med stemmer fra Socialdemokratiet og SF. Parallelsamfunds-pakken blev beskrevet i regeringens publikation 'Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030' som blev offentliggjort 1. marts 2018 og kan hentes her.

Som led i planen blev to nye udpegninger indført: Udsatte områder og hårde ghetto-områder. Der var ved udpegningerne i 2018 43 udsatte områder, 29 ghetto-områder og 15 hårde ghetto-områder.


Planen investerede milliarder på at rive almene boliger ned, gøre boliger klar til salg til private og ville omdanne familieboliger til attraktive ungdoms- og ældreboliger som led i ghettopakken. Målet i planen er at gøre de såkaldte ghettoer til almindelige boligområder uden for mange mennesker med sociale problemer som arbejdsløshed og kriminalitet.

Konsekvenserne i planen mod parallelsamfund, eller ghettopakken, er mange for beboerne. Det er folks hjem, der er på spil. Nedrivninger, frasalg og nybyggeri.  Alt sammen for at leve op til sådan Folketinget vedtog i 2018. I Vollsmose skal der bl.a. rives 1.000 boliger ned de kommende år. I Åhus skal der rives 400 boliger ned i Gellerupparken og 200 boliger i Toveshøj.


Boligorganisationerne, som lejer boligerne ud i de 15 udpegede hårde ghetto-områder, skulle inden for et halvt år i 2019 indsende udviklingsplaner for områderne. Planerne kan anvise, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent. Der kunne søges dispensation til at nedbringe til en højere andel, hvis området havde mindre end .2100 beboere og lav andel af domme. Udviklingsplanerne blev godkendt for alle områder i 2019.


1. december 2019 udpegede ministeren 40 udsatte områder, 28 ghetto-områder og 15 hårde ghettoområder.

 

 

2019: Ghettopakken og nedrivninger af almene boliger

Konsekvenserne i planen mod parallelsamfund, eller ghettopakken, er mange for beboerne Det er folks hjem, der er på spil.. Nedrivninger, frasalg og nybyggeri.  Alt sammen for at leve op til sådan som ’ghettopakken’ fra 2018 vedtog.

Boligorganisationerne, som lejer boligerne ud i de 15 boligområder, som i lovgivningen betegnes de hårde ghettoer, skulle i 2019 indsende udviklingsplaner for områderne. Planerne anviser, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent, eller den andel der er givet dispensation til. Udviklingsplanerne blev godkendt for alle områder i 2019.

1. december 2019 udpegede ministeren 40 udsatte områder, 28 ghetto-områder og 15 hårde ghettoområder.

2020 og frem: Ghettolisten næsten halveres

1, december 2020 blev kun 15 områder udpeget som ghetto-områder. I alt 13 områder blev derfor strøget af listen.

I alt fire områder blev strøget fra både listen over hårde ghetto-områder. Det drejer sig om boligområderne Munkebo i Kolding, Agervang i Holbæk, Finlandsparken i Vejle og Gadehavegård i Høje Taastrup.

To nye områder er dog udpeget som nye hårde ghetto-områder. Det drejer sig om Nørager/Søstjerne i Sønderborg og Solbakken i Odense.

I alt 13 områder blev 1. december 2020 udpeget som hårde ghetto-områder (mod 15 i 2019), og kun 25 områder blev udpeget som udsatte områder (mod 40 i 2019). Generelt går udviklingen den rette vej. Det er primært øget beskæftigelse, der har drevet den positive udvikling. Hertil kommer et fald i andelen af beboere med dom.

2021: Ny områdeudpegning: forebyggelsesområder

Den 23. november 2021 vedtog Folketinget ny lovgivning, der udmønter den aftale flertal indgik den 15. juni 2021 om ”Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund”, som førte til ny lovgivning, der blev vedtaget i Folketinget den 23. november 2021 og træder i kraft 30. november 2021.

Derfor er der nu indført en ny ny områdetype, kaldet forebyggelsesområder. I disse områder indføres obligatorisk fleksibel udlejning og der lægges begrænsninger på den kommunale anvisning med det formål at forebygge, at områderne udvikler sig negativt og ender med en udpegning som udsatte områder. Ifølge regeringsudspillet kan 58 områder i hele landet forventes udpeget som forebyggelsesområder. Den 1. december 2021 blev 62 områder udpeget som forebyggelsesområder.


Aftalen ændrer navnet på ghetto-områder til ”parallelsamfund” og hårde ghettoområder til ”omdannelsesområder".

Billede af Folketinget Eksterioer.100411 528.Fotograf Anders Hviid

VLAK-regeringen blev sammen med Dansk Folkeparti, SF, de Radikale og Socialdemokratiet 8. maj 2018 enige om økonomirammen for Lars Løkke Rasmussens plan mod parallelsamfund i udsatte boligområder.

Konsekvenserne af ghettopakken

Ghettopakken handler om boligområder på ghettolisten. Konsekvenserne af ghettopakken er mange for beboerne i de hårdest udsatte boligområder.

Efter flere høringsrunder blev ghettopakken vedtaget - lovforslaget (L 38) – som handler om nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminelle mv.


Ghettoplanen griber ind i mange menneskers liv. Det er folks hjem, der er på spil, og det betyder at der flere steder i landet nu er gang i nedrivninger, frasalg, konvertering af familieboliger og nybyggeri. Mandag Morgen har lavet en opgørelse over konsekvenserne af ghettopakken. 


Ghettopakken fra 2018 siger, at familieboliger højst må udgøre 40 procent i de mest udsatte boligområder i år 2030. I Vollsmose betyder det bl.a., at der skal rives 1.000 boliger ned de kommende år. I Gellerupparken i Aarhus skal der rives 400 boliger ned og 200 boliger i Toveshøj. I Mjølnerparken på Nørrebro i København frasælger man bl.a. ejendomme til privat investorer. 

Boligorganisationerne, som lejer boligerne ud i de 15 boligområder, der i lovgivningen betegnes som hårde ghettoer, skulle i 2019 indsende udviklingsplaner for områderne. Planerne anviser, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent, eller den andel der er givet dispensation til. Udviklingsplanerne blev godkendt for alle områder i 2019.

 

I 2030 må der ikke være mere end 40 procent af boligerne i de ”hårdeste ghettoområder”, der er almene familieboliger. 

Ender et boligområde på listen over hårde ghetto-områder, skal boligorganisationen vælge mellem fire tiltag for at nedbringe andelen af almene familieboliger:

1: Nedrive almene familieboliger

2: Nybyggeri: Primært privat nybyggeri til udlejning i boligområdet

3: Konvertere familieboliger til ældre- eller ungdomsboliger

4: Sælge almene boliger til private udlejere

Beboerne i de udpegede områder er frustrerede og vrede over reglerne, som mange steder betyder, at ens hjem skal rives ned.


I Agervang i Holbæk var det f.eks. kun 54 for mange mennesker uden for arbejdsmarkedet, der betyder, at området er havnet på listen over ”hårde ghetto-områder”. Derfor skal der rives flere hundrede boliger ned. Man kan læse dokumentation af de konkrete virkninger af parallelsamfundspakken i denne rapport udgivet af BL. 


I visse boligområder - f.eks. i Korsør - er det ikke muligt at sælge eller realistisk at omdanne til andre boligtyper. Derfor kan den eneste løsning være nedrivning, når andelen af almene familieboliger skal nedbringes.

Hvem betaler for ghettopakken?

Det var en bred aftale, som VLAK-regeringen indgik med både DF, S, R og SF om at finansiere en samlet aftale mod parallelsamfund. Aftalen blev, at der skulle tages omkring 10 milliarder kroner fra Landsbyggefonden over otte år samt et trecifret millionbeløb fast hvert år fra statslige puljer.


Pengene fra Landsbyggefonden går til fysiske forandringer i de udsatte boligområder 2019-2026. Altinget har beskrevet aftalen og finansieringen her. 

Resultaterne af ghettopakken følges løbende af bl.a. Landsbyggefonden. Over en 10-års periode følger en række forskere udviklingen i de 15 boligområder, der har fået betegnelsen ’hård ghetto’. Evalueringen skal tegner et nuanceret og helhedsorienteret billede af forandringerne. Man kan følge med på udsatteområder.dk, hvor du kan læse om de mange områder. 



Forstå Landsbyggefonden på 1 minut

Se videoen her om Landsbyggefonden, som er de almene beboeres friværdi. Den sikrer, at de almene boliger kan blive renoveret.

Oprettelse: 02.06.2020 | Sidst opdateret: 08.12.2022

Sideansvarlig: Susan Fiil Præstegaard

Søger du bolig? - Klik her