BL har tidligere orienteret om EU-direktivet om obligatoriske whistleblower-ordninger. Det medfører, at private virksomheder med mindst 50 medarbejdere eller mere end 10 mio. euro i årlig omsætning skal have en intern whistleblowerordning. Der arbejdes for, at der kan etableres en fælles ordning for almene boligorganisationer.
BL orienterede om direktivet i BL Informerer nr. 9020, hvor der endnu ikke var fremsat et lovforslag. Whistleblowerdirektivet implementeres nu i dansk ret med et lovforslag (L 213), der i april 2021 blev fremsat for Folketinget.
BL Informerer nr.3621
Whistleblowerordninger - mulig fælles ordning for den almene sektor
Oprettet: tirsdag den 1. juni 2021
Opdateret: onsdag den 7. august 2024
Sideansvarlig: Bent Madsen
Implementeringsfristen for private virksomheder med 50-249 ansatte indtræder den 17. december 2023. Private virksomheder med 250 eller flere ansatte skal have etableret interne whistleblowerordninger senest den 17. december 2021.
Almene bolig- og administrationsorganisationer er private virksomheder. Det betyder, at mange almene boligorganisationer og administrationer også skal sikre en whistleblowerordning, hvor medarbejdere får mulighed for at indberette uregelmæssigheder og mistanke om ulovligheder til ledelsen på sikker vis. Også beboere, bestyrelsesmedlemmer og samarbejdspartnere i direkte tilknytning kan indberette. Ordningerne kan indrettes, så indberetningerne sker internt, eller ordningen skal outsources til en udbyder.
Som supplement til de interne whistleblowerordninger etableres en ekstern whistleblowerordning, der placeres i Datatilsynet.
Der er mange forespørgsler til BL om den kommende whistleblowerordning, herunder om der kan etableres en samlet ordning for den almene sektor, som boligorganisationerne kan tilslutte sig.
På den baggrund er der iværksat en undersøgelse af, hvordan en samlet whistleblowerordning for den almene sektor kan etableres i en kosteffektiv og praktisk form, hvor eventuelle indberetninger tilgår et uafhængigt firma (fx advokatfirma eller revisionsinstitut), der herefter inddrager den pågældende boligorganisation efter de regler, der kommer til at gælde for whistleblowerordninger.
Lovforslaget er imidlertid blevet forsinket, idet der har været drøftelse omkring fælles ordninger.
Det fremgår af direktivet, at mellemstore virksomheder kan dele ressourcer med hensyn til modtagelse af indberetninger og eventuelle undersøgelser, der skal foretages. Muligheden for at etablere en fælles indberetningskanal gælder såvel mellemstore virksomheder uden tilknytning til hinanden som koncernforbundne mellemstore virksomheder. For større private virksomheder med 250 eller flere ansatte indeholder direktivet ikke tilsvarende muligheder for etablering af fælles whistleblowerordninger. Dette er imidlertid uhensigtsmæssigt, og der er anmodet om en ændring af lovforslaget også af flere store danske virksomheder.
Justitsministeren har den 25. maj 2021 fremsat et ændringsforslag til lovforslaget, som bemyndiger justitsministeren til bl.a. at fastsætte regler om, at arbejdsgivere med 250 eller flere ansatte kan etablere fælles interne whistleblowerordninger.
Det er derfor uvist, hvornår lovforslaget bliver færdigbehandlet i Folketinget, men det forventes at blive genfremsat i efteråret. Der ændres ikke på implementeringsfristerne, og arbejdet med en fælles ordning i den almene sektor fortsætter derfor og må justeres undervejs for at sikre, at der etableres en ordning i tilstrækkelig god tid.
Der vil blive orienteret om perspektiver og mulig tidshorisont i at etablere en samlet whistleblowerordning for den almene sektor, når der foreligger nyt.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Sanne Steen Petersen
