Nyhed
Topledertræf 2025

Fokus er altid ledelsesopgaven, der udføres i en kompleks hverdag med mange interesser på spil og i feltet mellem forretning og forening.
God ledelse er en forudsætning for at have sunde og robuste organisationer, der kontinuerligt udvikler sig, og for at sikre en bæredygtig almen sektor skal vi tænke langsigtet. Vi skal have øje for, hvordan vi kan levere vores kerneydelse på en måde, hvor vi samtidig bidrager positivt til velfærdssamfundets udvikling. Det skal ske i samspil med lokale, nationale og globale dagsordner og samarbejdspartnere.
Hvordan ser fremtiden ud for den almene sektor i en verden i forandring? Hvordan skaber vi robuste organisationer og meningsfulde løsninger i en tid præget af nye krav, reformer og globale udfordringer.
Vi zoomer bl.a. ind på:
- Den almene sektor i en ny verden – Hvilken rolle spiller den almene sektor, sådan som verden ser ud i dag - både nationalt og globalt som velfærdsaktør og driftsorganisation?
- Ledelse og organisation – Hvordan sikrer vi attraktive arbejdspladser og dygtige ledere, der kan tiltrække kompetent arbejdskraft og navigere i en kompleks virkelighed?
Forvent inspirerende oplæg og samtaler, skarpe analyser, stærke og konkrete cases fra eksperter, praktikere og stemmer, der udfordrer vores måde at tænke på. Og forvent gode samtaler og uformelle snakke med kollegaer fra hele landet.
Programmet opdateres løbende her på siden.