På given foranledning skal medlemmernes opmærksomhed henledes på den mere permanente lovgivning om "skæve huse" m.v., som er blevet gennemført ved vedlagte bekendtgørerlse nr. 138 af 17. februar 2009, jf.
§ 149a i almenboligloven.
BL Informerer nr.5109
Tilskud til "skæve boliger" for særligt udsatte grupper
På given foranledning skal medlemmernes opmærksomhed henledes på den mere permanente lovgivning om "skæve huse" m.v., som er blevet gennemført ved vedlagte bekendtgørerlse nr. 138 af 17. februar 2009, jf.
§ 149a i almenboligloven.
Hvis medlemmerne er interesserede i at opføre og drive sådanne boliger, er det naturligvis meget vigtigt, at man sikrer sig en holdbar økonomi både i anlægs- og driftsfasen. Dette må man derfor sikre sig senest i forbindelse med det statslige tilsagn om tilskud, som skal søges gennem Indenrigs- og Socialministeriet ved bl.a. at udfylde det skema, der er optaget som Bilag 1 i bekendtgørelsen.
Ansøgningen skal gå gennem beliggenhedskommunen, og da der i bekendtgørelsens § 5 opereres med 2 ansøgningsfrister den 1. april og den 1. oktober, haster det meget, hvis man allerede ønsker at komme med i "oktoberpuljen". Kan kommunen ikke nå at færdigbehandle en sådan ansøgning før fristen udløber, kan bygherren dog fremsende ansøgningen senest den 1. oktober 2009 direkte til Ministeriet med forbehold for kommunens senere godkendelse.
Der henvises i øvrigt til det nærmere indhold af bekendtgørelsen med bilag.
Med venlig hilsen
Gert Nielsen og Preben Mathiesen