Den 1. januar 2010 træder styringsreformen af den almene sektor i kraft, hvis det nyligt fremsatte lovforslag om styring og finansiering (L208) som forventet bliver vedtaget i Folketinget.
BL Informerer nr.2109
Styringsreformen - fællespjece fra KL og BL
Den 1. januar 2010 træder styringsreformen af den almene sektor i kraft, hvis det nyligt fremsatte lovforslag om styring og finansiering (L208) som forventet bliver vedtaget i Folketinget.
Styringsreformen vil betyde nye regler og rammer for samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer. Kommunerne vil fortsat være tilsynsmyndighed, men der vil på flere områder ske ændringer og forenklinger af det almene regelsæt, og en årlig såkaldt styringsdialog vil være det centrale omdrejningspunkt i samarbejdet mellem kommune og boligorganisation.
Det er vigtigt, at både kommuner og boligorganisationer er opmærksomme på den kommende styringsreform og forbereder sig på den nye samarbejdsform. Derfor har KL og BL i fællesskab udarbejdet vedlagte pjece. Yderligere eksemplarer af pjecen kan rekvireres i BL.
Med venlig hilsen
Gert Nielsen / Bent Madsen