Grundet nye statsafgifter er det fra 1. februar blevet dyrere at opvarme boligen. Det kan derfor forventes, at boligorganisationerne vil få henvendelser fra beboerne angående de højere varmepriser, hvorfor vi her vil informere om baggrunden for prisstigningerne.
BL Informerer nr.1213
Stigning i varmepriserne
Nye afgifter
Folketinget har som udmøntning af energiforliget besluttet at indføre en forsyningssikkerhedsafgift, der betyder, at rumopvarmning bliver dyrere. Afgiften rammer næsten alle, der bruger energi til opvarmning.
Det er individuelt, hvor hårdt man rammes af afgiften. Dette afhænger af opvarmningsformen, men det vil blive lidt dyrere for dem, der modtager fjernvarme og lidt billigere for dem, der benytter eksempelvis gas og olie til rumopvarmning.
Dansk Fjernvarme har beregnet følgende prisstigninger:
1.000 kr. om året for en typisk fjernvarmekunde i et såkaldt standardhus på 130 kvadratmeter.
500 kr. om året for en lejlighed på 75 kvadratmeter.
Når afgifterne er fuldt indfaset i 2020, vil den typiske fjernvarmekunde i det såkaldte standardhus skulle betale ca. 2.000 kr. mere om året for varmen.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Mikkel Jungshoved