3376 2020

Nedenfor gives en status for disse uklarheder. BL anbefaler, at man er forsigtige med at indgå købsaftaler om solcelleanlæg, indtil problematikkerne har fundet en afklaring, hvilket forventes at ske i løbet af foråret 2014.

1. 20 MW pulje for forhøjet støtte til salg til nettet

Problem:
Regeringen har begrænset adgangen til opførelse af solcelleanlæg med særligt forhøjet tilskud dvs. en fast afregningspris for salg af overskudsstrøm til nettet på 130 øre/kWh i 10 år til 20 MW årligt (145 øre/kWh for fællesanlæg). Den forhøjede støttesats aftrappes med 14 øre om året i perioden 2014-18.

Den normale afregningssats ved salg til nettet er 60 øre/kWh i 10 år, som altså gælder, hvis anlægget ikke modtager støtte efter 20 MW-puljen.

Status:
20 MW-puljen kan ikke træde i kraft, før EU-Kommissionens godkendelse foreligger. EU-Kommissionen er stadig i gang med at oplyse statsstøttesagen om den forhøjede støtte til solceller. Energistyrelsen forventer dog, at et udkast til bekendtgørelse om bl.a. 20 MW-puljen ville kunne sendes i høring i den nærmeste fremtid.

Anmodning om valg af pristillæg skal indgives inden nettilslutning af anlægget. Der vil således ikke kunne gives støtte fra puljen til anlæg, der er nettilsluttet inden ansøgning til puljen.

De nærmere betingelser for at kunne omfattes af puljen, vil blive fastsat i bekendtgørelse herom, når EU har godkendt støtteordningen.

2. Rådighedsbetaling

Problem:
Der er på det seneste set eksempler på, at lokale netselskaber er begyndt at opkræve en særlig rådighedstarif på 13 øre/kWh for solcelleanlæg. Denne tarif skønnes at forlænge tilbagebetalingstiden for solcelleanlæg med ca. 20 pct.

Status:
Energitilsynet har primo februar sendt Dansk Energis tariferingsmetode for kunder med solcelleanlæg i høring. BL vil afgive et kritisk høringssvar, men det må forventes, at tariferingsmetoden godkendes. Da Energitilsynet ikke kan pålægge netselskaberne at bruge ens tariffer, er det forventningen, at langt fra alle netselskaber vil vælge at gøre brug af rådighedstariffer, og at der derfor vil opstå stor geografisk vilkårlighed for de økonomiske rammvilkår for etablering af solcelleanlæg.

BL vil rejse sagen politisk, hvis Energitilsynet ender med at godkende brug af rådighedstariffer for decentrale VE-anlæg.

3. Hoved-/bimålerproblematik

L221 gør det muligt for udlejer at nettoafregne egetforbruget til fællesformål og lejerens forbrug, når lejemålene er tilsluttet udlejerens forbrugsinstallation.

Solcelleanlægget er ejet af udlejer, og det er udlejer, der har kontraktforholdet med el-leverandøren og står for indkøb, salg og afregning af el. Der vil i disse tilfælde skulle installeres bimålere i hver enkelt lejemål (den såkaldte kollektive model).

Problem:
Såfremt boligselskabet etablerer et solcelleanlæg med nettoafregning af lejerne, er det mest hensigtsmæssigt at opsætte hovedmåleren på lavspændingssiden af 10 KV transformeren, da dette giver mindst overskudsstrøm til nettet. Ikke alle steder i landet er dette i dag umiddelbart muligt, da en række boligselskaber de seneste år vederlagsfrit har overdraget det interne fordelingsnet til elselskaberne.

Denne problematik har lovforsalget ikke taget højde for, og det kan i yderste konsekvens betyde etablering af langt flere afregningsmålere/hovedmålere end hensigtsmæssigt, da det i ikke uvæsentlig grad vil begrænse mængden af den solcellestrøm, der kan nettoafregnes, og dermed forringe økonomien i solcelleanlægget.

Det skal også afklares, hvordan man på en teknisk enkel måde håndterer beboere, der selv ønsker at indkøbe el.

Status:
BL er i dialog med Energistyrelsen om en løsning.

Med venlig hilsen

Bent Madsen / Frans Clemmesen