Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.6805

Statistik 2006

Vi fremsender hermed spørgeskema til medlemsstatistik og håber, at medlemmerne som sædvanlig vil tage vel imod skemaet og behandle det hurtigt og omhyggeligt, så vi snarest kan begynde bearbejdningen af det.

Oprettet: tirsdag den 6. december 2005
Opdateret: onsdag den 29. maj 2024

Vi fremsender hermed spørgeskema til medlemsstatistik og håber, at medlemmerne som sædvanlig vil tage vel imod skemaet og behandle det hurtigt og omhyggeligt, så vi snarest kan begynde bearbejdningen af det.

 

MEDLEMSSTATISTIK PR. 1. JANUAR 2006.

For medlemmer, der har afdelinger tilknyttet flere kredse, er der som tidligere udskrevet et spørgeskema for hver kommune, hvor medlemmets afdelinger er beliggende. BL har noteret sig de afdelinger, som har ønsket et andet kredstilhørsforhold end moderselskabet, og vi går ud fra, at det fortsat er tilfældet.

For øvrige medlemmer skal alle medlemmets boliger m.m. i drift pr. 1. januar 2006 angives på et spørgeskema, uanset om afdelingerne er beliggende i flere kredse.

Bortset herfra er spørgeskemaet uændret i forhold til sidste år, idet vi fortsat har lavet en mulighed for direkte at kunne angive anden af- og tilgang af boliger, der ikke skyldes nybyggeri. Her tænkes f.eks. på køb, nedlæggelse eller ombygning af boliger, der medfører ændringer i bestanden. I oplysningerne om lejligheder m.v. i drift pr. 1.1.2005 er der taget hensyn til eventuelle sammenlæ gninger med andre og øvrige ændringer, som medlemmerne har meddelt os i løbet af 2005.

I det omfang skemaet skal udfyldes med de samme tal som sidste år, kan besvarelse ske ved afkrydsning i de respektive felter i linien: I drift 1. januar 2006. Det gælder dog ikke boliger fuldført og under opførelse, hvor vi skal anmode om, at felterne bliver udfyldt med det konkrete antal.

Oplysningerne om boliger i drift, som anføres på vedlagte skema: "MEDLEMSSTATISTIK 2006", er dels grundlag for beregningen af medlemmernes kontingentindbetaling til landsforeningen, jf. BL INFORMERER nr. 69 af 20. december 2005, dels udgangspunkt for tildeling af kredsdelegerede.

 

Ifølge § 6 i landsforeningens vedtægter skal medlemmerne returnere skemaet inden 20. januar 2006, men vi vil værdsætte det, hvis I udfylder og returnerer det inden.

 

Med venlig hilsen

p.f.v.

Gert Nielsen / Keld Adsbøl