3376 2020

BL har på vegne af AAB i Århus og Århusbolig ført en sag i Højesteret, som har betydning for alle BL’s medlemmer.

Sagen handler om, hvem der har ansvaret for, at en opkrævning af ajourføringsgebyr, som er afsendt af boligorganisationen, kommer frem til den person, der er opnoteret på ventelisten.

I dommen slår Højesteret fast, at det er boligorganisationen, der har forsendelsesrisikoen. Det betyder, at det er boligorganisationen, der har bevisbyrden for, at opkrævningen er kommet frem. Boligorganisationen kan således kun slette en person, der ikke har betalt ajourføringsgebyr, fra ventelisten, hvis boligorganisationen er i stand til at løfte denne bevisbyrde.

Dommen har betydning for, hvordan man skal forholde sig fremover ved opkrævning af ajourføringsgebyr, og hvordan man skal forholde sig til personer, der allerede er blevet slettet pga. manglende betaling.

På baggrund af foreløbige drøftelser med Ministeriet for By- Bolig og Landdistrikter kan vi angive følgende retningslinjer:

Fremtidige opkrævninger

Der stilles stadig ingen formkrav til, hvordan opkrævning og påmindelse om betaling af ajourføringsgebyr skal sendes ud – og dommen medfører altså ikke noget krav om brug af anbefalet post eller andre særlige forsendelsesmetoder. Men hvis den opnoterede bestrider at have modtaget opkrævningen, og som følge deraf ikke har betalt, må boligorganisationen foretage en vurdering af, om organisationen kan føre et tilstrækkeligt bevis for afsendelsen og fremkomsten af opkrævningen, før personen slettes.

Efter retspraksis vil der i denne bedømmelse bl.a. indgå følgende – se også BL informerer nr. 6512.

1. Organisationens redegørelse for rutiner for postafsendelse, så det sandsynliggøres, at der ikke er sket fejl ved postafsendelsen.
2. Redegørelse for rutiner vedrørende returnerede breve.
3. Dokumentation for afsendte breve, f.eks. ved udskrift af journal, print eller kopi.
4. Er der afsendt flere breve vil sandsynligheden for, at ingen af disse breve skulle være kommet frem til skyldneren, være meget beskeden.
5. Undersøgelse af svigt eller fejlkilder i forbindelse med postomdelingen hos den opnoterede.

Ved en ændring af udlejningsbekendtgørelsen af 18. januar 2013 blev der indført krav om rykker. Dette krav har en væsentlig betydning for, at boligorganisationerne fremover har nemmere ved at løfte deres bevisbyrde, idet der altid vil være afsendt to henvendelser til den opnoterede, før sletning kommer på tale.

Bemærk, at det fortsat er den opnoteredes ansvar at meddele adresseforandring. Ovenstående har altså betydning i den situation, hvor den opnoterede kan dokumentere at være registreret på ventelisten med korrekt adresse, men erklærer, at brevet ikke er modtaget.

Personer, der er blevet slettet

Har boligorganisationen slettet personer på ventelisten, som var registreret med korrekt adresse på sletningstidspunktet, men som ikke har betalt ajourføringsgebyr, fordi opkrævningen ikke er modtaget, skal personerne have deres ventelisteanciennitet tilbage, med mindre boligorganisationen kan føre tilstrækkeligt bevis for, at posten er kommet frem jf. ovenfor.

Har boligorganisationen kun sendt én opkrævning med almindelig post, eller har boligorganisationen ikke registreret returpost, vil det være meget svært at føre dette bevis.

Den enkelte boligorganisation må vurdere, om der er behov for at informere om muligheden for gen-opnotering på hjemmeside eller lignende, eller om det må antages, at uretmæssigt slettede personer selv vil henvende sig eller allerede har henvendt sig. Denne vurdering må bl.a. baseres på organisationens praksis i forbindelse med opkrævninger, rykkere og sletninger. Der kan ikke fastsættes nogen bestemt frist for, hvornår personerne skal henvende sig, men med tiden vil det forekomme mere og mere usandsynligt, at man ikke har undret sig over de manglende opkrævninger.

Ved gen-opnotering skal der ikke opkræves gebyr for den mellemliggende periode, hvor man ikke har haft adgang til at få en bolig.

Det er vurderingen, at dommen ikke har betydning i forhold til overgangsreglen i udlejningsbekendtgørelsens §§ 41 og 42. Efter disse bestemmelser skulle medlemmer af andelsboligorganisationer, der ønskede at bevare deres anciennitet, opnoteres på venteliste inden den 1. juni 2010. Boligorganisationerne skulle orientere medlemmerne om dette ved brev suppleret af annoncering, ligesom BL iværksatte en mediekampagne.

Med venlig hilsen

Bent Madsen / Birgitte Fæster