Partnerskabsmøde: Fremtidens nære sundhedstilbud
Kom med til det gratis møde for medarbejdere og ledere i de organisationer, der er med i partnerskabet Fælles om lokal sundhed.
Vær med, når vi holder det første partnermøde i partnerskabet Fælles om lokal sundhed. Her sætter vi fokus på fremtidens nære sundhedstilbud og hvordan boligområder, sundhedstilbud og fællesskaber kan spille sammen.
Program
- Morgenmad og netværk
- Velkomst og rammesætning
Vi starter dagen med præsentation af deltagerne og mulighed for at vende spørgsmål der måtte i forbindelse med partnerskabets virke. - 50 mio. kr. til sundhedssamarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer.
I forbindelse med Finansloven er der afsat knap 50 mio. kr. af de såkaldte SSA-midler til initiativer, der fremmer sundhed i almene boligområder. Dette fokusområde er inspireret af KL og BL’s fælles udspil om borgernær sundhed. Vi har inviteret Indenrigs- og sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen til at komme og fortælle om ambitionerne med puljen og få input og refleksioner med fra partnerkredsen til det forestående arbejde. - Den kommende Folkesundhedslov
Med den nye sundhedsaftale får Danmark for første gang en Folkesundhedslov, og samspillet mellem kommuner, boligorganisationer og civilsamfundet får en helt central rolle. Indenrigs- og sundhedsministeriet vil fortælle om de ambitioner som ligger bag og den kommende proces for det lovforberedende arbejde. Og vi lægger op til, at partnerkredsen kan byde ind med relevante betragtninger. - Frokost og netværk
Målgruppe
Medarbejdere og ledere i partnerorganisationerne, som arbejder med udvikling og strategiske processer og som kan indgå i dialog med ministeriet og sundhedsstyrelsen om relevante input til udarbejdelse af SSA-pulje og Folkesundhedslov.
Pris
Arrangement er for organisationer tilmeldt partnerskabet Fælles om Lokal Sundhed, du kan læse mere om her: Om partnerskabet Fælles om lokal sundhed
Det er gratis at deltage i partnerskabsmødet.