Analyser
Nye adgangskrav truer positiv udvikling
I 2015 var der ca.220.000 borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden. Det svarer til knap 4 pct. af hele befolkningen og 23 pct. af alle beboere i almene boligområder.
Disse områder er bl.a. kendetegnet ved en markant højere andel af børn og unge end i resten af Danmark. (27 pct. mod 20 pct. i DK). Samtidig har de unge en noget anderledes etnisk baggrund end resten af den almene sektor og den ikke almene sektor.
Som det fremgår af figur 1, er næsten 2/3 af de unge i almene boligområder med en boligsocial helhedsplan ikke-vestlige indvandrer eller efterkommere. I den øvrige almene sektor har ”kun” ¼ af de unge ikke-vestlig baggrund, mens det kun gælder 5 pct. af de unge udenfor den almen sektor. Den almene sektors boligsociale indsatser har således i høj grad et integrationsformål.
Der er således et akut behov for at styrke folkeskolens evne til at få de unge (primært med indvandrerbaggrund) fra de udsatte boligområder med på uddannelsesvognen. I modsat fald risikerer vi at disse unge kan se frem til et liv på offentlig forsørgelse, hvilket ikke alene er en ulykke for de unge selv men også for samfundet.
En oplagt forklaring her er, at der i 2015 blev indført adgangskrav på erhvervsuddannelserne på minimum 2 i dansk og matematik. Dette har ramt drengene markant hårdere end pigerne, fordi en større andel af drengene vælger EUD fremfor gymnasiet. For drengene i de udsatte boligområder var faldet i andelen som ét år efter folkeskolen var påbegyndt en erhvervsuddannelse fra 29 pct. til 19 pct. på bare 2 år!
Indtil videre holder det stigende optag på de gymnasiale uddannelser hånden under især pigerne uddannelsesfrekvens i de udsatte boligområder. Fra 2019 vil også gymnasiet blive omfattet af de nye adgangskrav. Og her bliver adgangskravet markant højere end til erhvervsuddannelserne, nemlig minimum 5 i 9 kl. afsluttende standpunktskarakterer.
Som det fremgår af figur 5, vil dette adgangskrav afskære over halvdelen af de unge i de udsatte boligområder i at komme i gymnasiet. I Danmark som helhed er det 3 ud af 4 (primært etnisk danske) unge som opfylder kravet.
Nye adgangskrav truer udviklingen i de udsatte boligområder
Jf. ovenfor har der de senere været en meget positiv udvikling i uddannelsesfrekvensen hos de unge i de udsatte boligområder. Som det ses af figur 5, faldt andelen af unge i G-områderne, som ét år efter folkeskolen ikke var i gang med en ungdomsuddannelse i perioden 2009-13, dvs. på bare 4 år, fra næsten 30 pct. til under 20 pct. Men mens pigerne i de udsatte boligområder har fortsat den positive udvikling til og med 2013, er der imidlertid sket en markant forværring hos drengene, hvor man nu næsten er tilbage på 2009-niveau.
Ungdomskriminalitet (10-17 årige)
Den positive uddannelsesfrekvens blandt de unge sker parallelt med et markant fald i ungdomskriminaliteten. Den almene sektor har via sine boligsociale helhedsplaner i et tæt samarbejde med kommunerne og politiet fokus på udviklingen blandt de unge i de mest socialt udsatte boligområder.
Det er lykkedes at begrænse kriminaliteten i disse områder markant. Siden 2012 er der tale om et fald i anden af kriminelle de unge med 16 pct., hvilket svarer til faldet i Danmark som helhed.
Som det fremgår af figur 3, er andelen af kriminelle unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner faldet fra 5,4 pct. i 2008 til 3,5 pct. i 2015, svarende til et fald på 35 pct. 
Mønsterbrydere (25 årige)
Tabel 4 ser på uddannelsesstatus hos de 25 årige med ufaglærte forældre, dvs. forældre som ikke selv har en uddannelse ud over grundskolen. Som det fremgår, har de ugen med svage hjemmebaggrund i de udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan, i dag næsten indhentet ikke alene den øvrige almene sektor, men også resten af Danmark, målt på evnen til at bryde den sociale arv.
Mens der i almene boligområder med boligsociale helhedsplaner siden 2008 har været en markant stigning i andelen af unge af ufaglærte forældre, der som 25 årig har gennemført en ungdomsuddannelse, har der i samme periode i Danmark som helhed været et fald på 3 pct.!